HUTTELIHUT! Årstallet er 2015, og papacito hér kom med ét i tanke om den henlagte blog, som skriger efter at blive støvet af og taget i brug - sådan RIGTIGT.. Lysten til at kradse små anekdoter og forundrende tanker ned har atter meldt sig, og det kribler i mine blege fingre efter at berette om alt og intet fra min tilværelse som papa - SO LET'S DO IT FOR REAL..
Og hvad kan være mere belejligt end at tage et passende udgangspunkt i DK's sprøde nyhedsavis EKSTRABLADET'S forfærdende artikel om børns legevilkår med følgende titel og statement:
Legepladser er for sikre: Børn skal kunne falde og slå sig!
Som mit velvalgte blognavn temmelig indiskret antyder, er jeg muuuuuligvis en af de der fædre, som til tider (ok, måske altid..) kan have en (udpræget) tendens til at pakke sine unger ind i vat. TILSTÅET.. derfor hvinede jeg i mit stille sind, da jeg læste denne noget kontante udmelding. HVAD ER NU DET FOR NOGET STADS? Der er sgu da ingen der skal komme og fortælle mig, at det kan gøre GODT OG GAVN at slå sig?!
Meeen... jeg er nu engang opdraget til at være en god lytter og ej drage forhastede konklusioner, så jeg udskød mit uforstående flip og klikkede pænt ind på den vedlagte video-sekvens. Og tænk engang: det blev sgu egentlig en ganske tankevækkende affære.. ikke så meget på grund af det konkrete interview som den efterfølgende research..
.. well..
HOVEDPOINTEN: Det kan åbenbart være hindrende for et barns udvikling, jep understimulerende, at lade det færdes i for trygge og sikre rammer. Potentielle farer bør ud fra et designmæssigt perspektiv 'lure omkring hvert hjørne', herved kan barnet gøre sig sine nødvendige erfaringer og udvikle sig mere helstøbt.. HMM.. Det lyder umiddelbart som noget jeg skal bruge 2015 til at vænne mig til..