// R.I.P. Gnavpot*%&/#!!!

Kalenderen viser d. 30. idag. En kvik hovedregning fortæller mig således, at det på dagen idag er præcis et halvt år siden Matilde (sej som altid) fødte vores lille sveske nr. 2, Gaia. Tiden går med hastige skridt, og Gaia er ikke den eneste som vokser. Mateo er nu en stor dreng på 2 og et halvt år - shit, hvor sker der meget på kort tid i den alder! Han snakker i ét kvæk, fiser (i alle verbets betydninger!) rundt på må og få, og har gud-hjælpe-mig egne meninger, som han ikke er for tidlig til at give til kende ved enhver lejlighed.. Det er i høj grad nu der skal tænkes godt og grundigt over hvordan dén dér børneopdragelse liiiiige skal kringles, når gryderne koger over og minutter er dyrebare... Det har sat tankerne igang hos mig. De seneste par dage er jeg nået frem til følgende lille formulering: 

Jeg vil IKKE være en sur og uforstående gnavpottepapa - Punktum.

Til tider kan det sgu være svært at besinde mig, når alt står om ørerne på mig, og intet flasker sig som det var "planlagt". Uden Matilde ved min side, er jeg sikker på ungerne havde taget deres bylt (den fra eventyrerne) og daffet afsted - Mateo havde givet Gaia en solid hestesko op i sin bylt, og båret hende som den eksemplariske storebror han er.. altså først efter han lige havde vendt sig om, rækket mig en gedigen skråt-op-finger og sagt 'Sayonara, din sure løgpose'. 

Jeg indrømmer vist ikke for meget ved at sige jeg ikke er den store planlægger - og forleden morgen gik det ud over Mateo og Matilde, som i bund og grund havde sørget for jeg blot skulle tage mit tøj på, sætte Mateo på cyklen og træde pedalen i bund hen mod vuggeren. Alligevel formår jeg som en anden utaknemlig satan at stresse over alt og intet, og skabe dårlig stemning på en morgen, som bare havde alle forudsætninger for at være skidehyggelig - netop fordi en kærlig hånd havde tilrettelagt stort set alt for sine drenge. Den satan har ikke vist sig siden - nu er den positive cap nemlig fundet frem og støvet af. Såkaldte irritationsmomenter er ikke-eksisterende, tolerancetærsklen er hævet til (nogenlunde) uanede højder og i det hele taget handler det i højere grad om et nødvendigt fokus på det sjove ved at være papa, og at udvikle mig sammen med mine unger og Matilde. Ingen gider nemlig have en gnavpot i hytten... HUSK DET NU!! //

Efter is på Borg Vold. Fra dengang Gnavpot aka Psyco-Andy ikke luskede rundt. Cap'en er atter fundet frem, og med den den søde, eftertænksomme Papacito :)