.. er long gone.. Piv piv.. Jeg synes godt nok der er meget at døje med for tiden.. min arbejdsløse situation - en konstant, stressende kamp mod tiden og mit selvfordømmende/ubeslutsomme/til-tider-modløse-men-også-forventningsfulde Jeg.. regninger som skal betales (til tiden), skemalægning som skal laves/gå op som en anden kabale, så der rent faktisk er tid og overskud til med god samvittighed at nyde familielivet..
Hvad blev der af barndommens bekymringsfrie tilværelse ???
Hermed en lille, sukkende klagesang og skarp opfordring til alle vores unger, nabounger, bysbørn etc. om at nyde tilværelsen som mini-menneske i fulde drag så længe den står på.. friheden som voksen har sin pris, og det er én selv som skal til lommerne.. og helst til tiden... //
 |
En eftertænksom fætter Luca i morgentoget.. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar