Grundlovsdag er over os, men dette er ej den eneste grund til at fejre denne solberigede onsdag. Dette måtte jeg erfare, da jeg med tunge søvn-befængte øjenlåg og dræbende morgenånde slæbte min sovende krop ned af trapperne for at forene mig med min lille familie omkring morgenbordet i stuen. Jeg blev mødt af dejlige smil, en solid omgang havregrød med sidevogn (kaffe!) og STORE gaver! Idag skal man nemlig fejres, hvis man skulle være så priviligeret at være Papa. Far's dag - Weeee!! Og Mateo og Gaia har da også gjort sit ypperste for at imponere faderfiguren - hvis ikke de var for små til at få lørdagsslikspenge, ville jeg tro det var et listigt (omend vellykket) forsøg på at lokke lidt flere af disse ud fra Papacito's lommer..
Fra og med idag er det nu muligt at lave og konsumere toasts i hytten, tilmed med udsigt til en laber, orientalsk ornamenteret elefantfigur / proportionsmæssigt en lille myg i sammenligning med virkelighedens kolo-enorme snabelvæsner, dog den største af sin slags i Elephant Parade's sjove og farverige sortiment. Det er en elegant elefant, og jeg er vild med den. Endnu vildere er jeg med mine små banditter og deres mama, som gang på gang formår at trylle smil og glæde frem i mig - også i stunder, hvor der ej er nogen umiddelbar anledning. Jeg føler mig i den grad elsket og værdsat, og ville ej bytte min faderstatus ud for alverdens rigdom... Og når Matilde tilmed kører forbi drive-in på McD til aften og fylder middagsbordet med burgers og fritter, er det svært ikke at have det som blommen i et æg... Omvendt er det nok også en ganske god grund til ikke at fejre Far's dag alt for tit.
