NÅR TO HOVEDER ER BEDRE END ÉT..

Jeg har en god ven (og snart nabo), som også ynder at begive sig ud i den hårdkogte og ubarmhjertige blog-jungle. Han hedder Allan og går under bloggernavnet BarnligFar. Han er nemlig en barnlig bandit - og så er han papa [-;

Vi har på det seneste haft en skummel plan, om at forfatte et fælles indlæg, men har manglet en passende anledning... FØR NU.

(BarnligFar har skrevet første del af indlægget [BF:], mens Papanoia har lavet anden del [P:])

[BF:]

Fordi.. lørdag havde vi begge to smidt konerne ud (de var på tur frivilligt, men det andet lød sejere) og derfor tog vi en håndfuld af vores børn med i legeland i Viborg.

En stor lagerhal med alle de legeredskaber din fantasi kan komme på, kastet ind til fri afbenyttelse... Mod økonomisk afbetaling selvfølgelig... Her kan både store og små tumle til sveden drypper af panden. Eller rettere: hagler af panden.

Jeg tror også børnene hyggede sig, men jeg VED, at Undertegnede og Papanoia havde en god dag. Vi blev som små 10-årige drenge igen, og piskede rundt i den børnevenlige lagerhal. Hvis Peter pan skulle bosætte sig et andet børnevenligt sted end ønskeøen, havde han sandsynligvis valgt Legelandet i Viborg. Der blev sparket til fodbolde, hoppet på enorme hoppepuder, rutchet og klatret.

Især boldrummet blev et hit... børnene kastede sig rundt i boldrummet, som var det en slagmark. De voksne drenge fik stablet en kastekonkurrence på benene. Hvem der vandt kan være total ligemeget... Det var også en dårlig leg! (OK, Papanoia vandt... Men jeg kræver at få lavet en dopingtest, for det var et uretfærdigt resultat).

[P:] 

15.. host.. 31.. host.. i mit favør! HOST HOST!! MEN HEY, who counts..?! Til gengæld må jeg til BFF’s (Barnlig Far Forever!) forsvar sige, at mit skarpe sigteøje og en noget nær sublim kasteteknik (og nej, jeg hentyder ikke til et ufarligt underhåndskast) har fulgt mig siden tidernes morgen, da jeg trillede bussebørger en mas efter genboen i børnehaveklassen! Så ingen skam dér, min gode soon-to-be-nabo! (-;

WELL.. Dagen var skøn.. det samme var dagen i går. Eller rettere sagt aftenen.. selv sad jeg med brormand Mathi, Mateo og Gaia på en ustadig sen eftermiddag, og funderede over hvilket aftensmåltid vejrguderne mon havde tænkt sig at kyle i vores retning.

Fugleungerne skulle brødfødes inden mørket faldt på, og denne tjans lå planmæssigt (suk) i mine hænder, så Matilde ved hjemkomst fra arbejde blot kunne smække sin søde numse til rette ved spisebordet. Skæbnen ville det dog anderledes…

For ud af et styk familie-wagon til 7 trådte BFF med armene i vejret, lysende af stolthed og glæde som et lille barn, der har vundet sin første guldmedalje. En flot, solid 12’er i religions-faget rigere, og med saftige planer i rygsækken om at invitere hele familien på Burger Kongen.. Som sendt fra himlen (!!) fløj der med det vuns en laber invitation ned til 'Papa-what-to-eat' + familia.. JA TAK!

Vi har én gang tidligere været der med vores bavianer – det var et regulært HIT.. så med udsigt til burger-børne-party og væbnet til sokkeholderne med online rabatkuponer (snarrådig brormand!) tegnede aftenen sig lys og munter!

Ekspeditricen fik selvsagt sit at se til, og børne-zoo fik i aftenens anledning en helt ny betydning. Barnlig Far fik sat en tyk streg under sit legelystne gen i børne-buret, ene mand omgivet af et hav af rollinger, som helt sikkert alle har tænkt ”Hvad f*ck laver du herinde, gammelsmølf?” – altså, hvis de havde lært at bande. Og.. sådan noget.. ved jeg sgu ikke, hvor de kan have fra..

Selv formåede jeg da også at leve op til min til tider, paranoide tilgang til faderrollen, da jeg fra sidelinjen kunne betragte sønnike (og vores søde nabopiger) sidde med lopper i numsen i et potentielt frit fald én meters penge over et stenhårdt, ubarmhjertigt klinkegulv. Lykkeligvis.. blev alskens bekymringer gjort til skamme, og glæden ved den gensidige kærlighed i alle ungernes (og et styk farmands) leg fik frit spil. BFF og Burger Kongen reddede aftenen, og satte for mit vedkommende en tyk streg under punkt numero uno på min snart temmelig støvede to-do-liste: få nu lavet den madplan.. Det er vist hvad man kalder held i uheld. 

WHOOPER WHOOPER!

 BURGER KONGEN FROM MY POINT OF VIEW.

WARZONE...

TEKKEN FTW!

Bare rolig, den står blot på trampolinspring (: 

#ingenMMAidenneomgang

RUND, PRAKTISK, GOD..!

Daddylicious. Kilde: www.galileo.tv

En sand åbenbaring har rejst verden rundt! Fra det mangfoldige U.S.A. er nyheden nu nået til det lille baconeksporterende kongerige kaldet DK..! TROMMEHVIRVEL TAK!

'FAR-KROPPEN'.. er.. det.. nye.. sHIT! 

Aka Mandekropsidealet! Which means? Forget all about the sixpack - Daddy is in town, og han har kærlighedshåndtag samt en dejlig, rund mavse! JEPS.. du læste rigtigt! Mama vil have sin bløde bamse tilbage i sengen..

Du er helt sikkert stødt på stribeavis af artikler om det på nettet over de seneste to ugers tid. Jeg er i hvert fald blevet BOMBARDERET fra højre og venstre om, at det nu er in at være den selvbevidste mand med en tilladt hang til fast som flydende junk over en afslappende weekend, mens der i den anden ende gøres plads til at smede lidt jern eller hoppe i løbeskoene.. kort sagt: træningshysteriet og jagten på den spændstige six-pack med omdrejningspunkt i ego-navlen er på retræte. Ergo: 


En six-pack skal være flydende og befinde sig nede i dunken, ikke udgøre den..       

OK, vi har ganske rigtigt fat i en påstand. Intet videnskabeligt belæg.. Dog en påstand avlet af noget nær en hel hær af håndhævere bl.a. under hashtagget #dadbod på Instagram. Så hvordan forholder man sig som bette papa-danois til en nyhed, så revolutionerende som denne? 

Tanke #01: SWEET...! Min længeventede fødsel af et styk laber, markeret mavemuskulatur kan lykkeligt afblæses uden skyggen af dårlig samvittighed, nu hvor verdenssamfundet har talt..

Tanke #02: Burde man finde sommerdækket frem? 'Sommerdækket' ensbetydende med den velernærede badering jeg forrige sommer kunne flashe under den høje sol, som resultat af et halvt års gedigent forsøg på at tage på i vægt. Jeg havde blindt udeladt en vigtig faktor i ligningen, nemlig det faktum, at jeg undervejs i mit ædegilde-maraton (no shit, det var det) slet ikke fik styrketrænet.. 
Resultat: 14 ekstra kilo, som alle satte sig på sidebenene. Kærlighed var der sgu nok af..

Tanke #03: Måske jeg lige burde vende den med min kvinde, inden jeg gjorde noget forhastet..? I mean.. nu er hun jo reelt set nået over den alder, hvor det er cool at sove med bamser! [Og gud forbyde, at det varme vand blev slukket over natten..]  

WELL.. Den virale påstand. Besidder sgu flere facetter.. og adskillige velmenende argumenter omkring, hvorfor far-kroppen er så fordelagtig for begge parter. Bl.a., at det for kvinden eliminerer følelsen af at være i konkurrence med manden om at være parforholdets labre part. Ergo: det er tilladt for kvinden også at have lidt ekstra på sidebenene.. 
Endvidere vil (læs: kan!) manden ikke klage over mamas mangel på bryster, da han render rundt med sit helt eget par.. Listen af argumenter er yderst kreativ, og rummer vel i bund og grund et par nøgne sandheder om forholdet mellem mand (som i papa) og kvinde (som i mama), hvor man som altid bliver nødt til at finde balancen mellem at give og tage..

Mine egne overflødige kilo er dagen idag smidt igen, hvilket betyder, at min kropsfysiske forfatning befinder sig forholdsvist solidt plantet, midt imellem six-packen og baderingen. Matilde har aldrig lagt skjul på, at hun er fan af det markerede look, omend man med titlen som hhv. mama & papa og det væld af pligter, som følger med tidsrøvernes tilstedeværelse, rykker sine forestillinger/krav til ens partners fysiske fremtoning. Hvilket jo er ganske naturligt! 

Og netop i den erkendelse, øjner jeg muligvis en anderledes, mere sigende pointe med det her dadbods-boom.. fordi den (forhåbentligt) også bliver et billede på et styk papa, som involverer sig i sit familieliv, er tilstede i hjemmet, og accepterer de nye eksistensvilkår på godt og ondt. 
Hvor det 'sure' (= enhver pålagt tjans for en mand) nødvendigvis må krydres med det søde.. Og med det søde, mener jeg ikke partout et styk lingeri-lækker-mama, men derimod CL-bold med SLOTS og saltstænger ad libitum (hmm jeg aner en konflikt)! Selvom førstnævnte dog næppe ville skuffe, til trods for det manglende indtag af tomme kalorier.. 

Men dér! Lige dér!.. er det sgu bare prisværdigt med en woman ved sin side (altså når vi er hjemvendt fra CL-bold), for hvem det nu åbenbart synes bare lidt mere tiltrækkende - ja endog sexy - at manden udfolder sit praktiske potentiale på hjemmets daglige slagmark, end bruger al den dyrebare fritid på at få styrket et vaskebræt, som man alligevel ikke kan fjerne pletter af tøjet med..! Og let’s face it: Det vaskebræt ville i 9 ud af 10 tilfælde alligevel aldrig blive til noget.. Takes one to know one!  

SÅ.. med fare for at blive for lommefilosofisk, kan man sige, at den tidligere ellers så tilstræbte 'gudekrop' nedtones i så tilpas en grad, så den snarere optræder på et praktisk, overført plan: 'RUND, PRAKTISK, GOD' om man vil. Beklager, hvis lysten til at aflive en omgang chokolade melder sig - MEN HEY, det er jo tydeligvis tilladt. 

Om det holder stik er sgu svært at spå om.. Umiddelbart kunne jeg godt forestille mig, at ’far-krops-idealet’ kunne blive en (VIRKELIG!) flittigt praktiseret undskyldning, for på 'legitim' vis at skovle nastylicious sager ned i samlebåndstempo - og på sigt slacke på prioriteringerne.. 
Siden jeg selv fik nys om idealets omfang, har jeg i hvert fald stukket en solid klør fem til alt med en sukkerprocent, der siger spar to! Og som dengang, ligger jernet atter relativt ubrugt hen..   

I bund og grund har jeg ikke særlig travlt med at opleve et gensyn med den kære dunk. Bamseblød eller ej, så var den kun i vejen og fyldte sgu mere i sengen end banditterne tilsammen. Desuden.. så gav den mig et lettere små-graviditetsagtigt look. Lækkert til en vordende mama.. til mig - not so much.. mest af alt fordi den optrådte på et tidspunkt, hvor Matilde lige havde født Gaia. Med det resultat, at der kunne opstå en smule forvirring om, hvorvidt det nu var Matilde eller jeg, som havde givet liv til lillemusen.. 

Hvilket bringer mig til en afsluttende, vigtig note, når vi snakker kropsidealer mellem mand og kvinde i det lille hjem: Kvinden har født! Og dét.. er et kort, som hun altid kan, vil og skal trække.. for hold da kæft, hvor er hun lækker! 1-2-3 deller, bryster eller ej, hun har f*cking født vores børn! Og mega overbærende, for ikke at sige forblændende, som hun formår at overbevise os behårede kreaturer om, at vores bamsekostume er tiltrækkende.. Det er det IKKE – og vi ved det sgu godt..! 

Men accepten af det bør fortælle os, at vi ikke træder helt ved siden af i hjemmet. I hvert fald for en stund. Men hvad med udløbsdatoen? Fordi.. hun er sgu en kompleks, sød sag at gøre sig klog på i 9 ud af 10 tilfælde! Og inden man ved af det, så er der andre (behårede!) boller på suppen. Som alt andet i livet, så er det en hårfin balance, hvor der liiii’ bør stikkes en finger i jorden inden vi vælger at gå med strømmen.. Men tendensen er velkommen! Og med den, åbnes der forhåbentligt op for en stærk og nødvendig dialog om ønsker og forventninger i forældrelivets parforhold. For er du gal, det er vigtigt! 

BOOM! Slut på filosofi-timen! En lille, flygtig tanke inden klappen går ned: Er der mon tilslutning til en papa-bande under IG-hashtagget #DADBUTT???! (-;        

Six Pack anno 2015. Kilde: www.weirdnutdaily.com

DEN TID PÅ DAGEN..

SENGETID. For bavianerne.. Elsket og frygtet på én og samme tid af mama & papa. På den ene side.. skønt at kunne se frem til en efterfølgende potentiel, kvalitetsrig aftenstund akkompagneret af sin kære med snorkboblende rollinger på 1. salen. På den anden side.. noget nær utopi at forestille sig, at det rent faktisk kommer til at ske indenfor mindre end en håndfuld, yderst krævende og stress-samt-gråhårs-fremkaldende timer. OK, overdrivelse fremmer forståelsen. Men wow, det kræver tålmodig planlægning og en stringent approach at få puttet de unger. Kodeordet er igen-igen den dersens tingest kaldet opdragelse und rutinen.. 

MEN WHAT TO DO (!), når man netop har spenderet Kristi Himmelfarts-ferien i sommerhus, ensbetydende med et solidt brud på ungernes gængse sove-rutine? 
Når den i fire f*cking dage i træk ved sovetid har stået på hurlumhej i kæmpe dobbeltseng mellem brormand og babysis, samt to delvist overbærende statister i mama og papa.. Et par dyb-ulykkeligheds-signalerende hundeøjne fra Gaia, og så vupti, flyver hun med det vuns fra rejsesengen med destination mod et styk tilstødende voksenseng! Det ér sgu da også sværere at håndhæve dagligdagens sove-rutiner, når man som familie på fire, er nødsaget til at dele et et-værelses 2 x 3 m anneks omgivet af kæmpemæssige, himmelstræbende nåletræer. Det er jo skidehyggeligt! Og så er det bare nemmere liii' at lempe lidt på strategien og tage skraldet senere hen. Hmm.. Mission "et skridt tilbage efterfulgt af to skridt frem", synes ikke særlig plausibel in this case..  

Her til aften var kulissen atter velkendt i hjemlige omgivelser, og jeg skulle ene mand få æren at putte småkravlet x 2, hvilket jeg tidligere har erfaret er noget nær mission impossible. I hvert fald ikke uden at gå på en vis form for kompromis (og uden at rive hovedet delvist af mig selv og ungerne). 
Så med weekendens erklærede (sovetids-)undtagelsestilstand i mente, valgte jeg sgu den "nemme" løsning: Gruppeputning in da master bedroom.. Frem med nat-nat-historie-hittet "En hel stak pandekager til en masse venner", papa i midten, labert flankeret af knold & tot, som to små klistermærker. Snip snap snude, og ud med den historie = SOVETID.. 

Gaia søgte med det samme papa's udelte opmærksomhed med en overdreven portion prinsesse-sødme (jeg smelter hver gang), efterfulgt af en skarp protest fra Mateo, som også ville gøre krav på sin dosis papa. Som de små tryghedsnarkomaner de er, tilbød en undertrøje-beklædt og ganske armhule-behåret papa, at lade dem få et sæt arm + armhule hver at søge tryghed i. Gaia's blik mødte med en temmelig synlig skepsis min armhule, holdt en lille kunstpause, skævede op til mig, mens hun udbrød "aaaadder". Mateo var ikke så fin på den og begyndte sgu derimod at slikke (!) mig i armhulen, efterfulgt af en skral-latter, som kunne give hyænerne i Løvernes Konge gedigent baghjul.. Papa var flad af grin = sovetids-mistake numero uno! Man må IKKE give ungerne næring til sjov og ballade på dette tidspunkt.. SÅ BE'R MAN SELV OM DET. 

Ergo.. var der lagt op til tant og fjas, og papa måtte erkende, at første omgang var tabt. Dette blev yderligere understreget, da pestilenserne gud-hjælpe-mig syntes mine arme konstant var i vejen - "Arme væææææk! Arme neeeed".. Godt man ikke var en skide blæksprutte, så ville man ikke have haft en jordisk chance! Papa's tålmodighed blev sat på prøve, og jeg vidste sgu godt hvor det bar hen. Gaia's værelse blev derfor i stedet rammen om sove-hysteriet, hvor et styk prinsesse-seng, en folde-ud madras til gutterne samt en ledig hånd til hver lejr, gav bedre betingelser for at gå Ole Lukøje i møde. Ole's tolerancetærskel må helt klart være noget højere end min, for de er pt. stadig booket ind i drømmeland, og jeg er ret sikker på der bliver drømt om narrestreger for alle pengene..

Imorgen kommer de gode gamle boller på suppen, which means: BACK TO RUTINEN! Her bliver jeg nemlig lykkeligvis akkompagneret af min woman aka blæksprutte-mama! YES MA'AM! Og mens jeg kan se frem til en forhåbentlig, mindre begivenhedsrig puttestund, vil jeg selv stikke til køjs og drømme om artige unger med et par dejlige sovehjerter.. BE' OM! 

GODNAT & SOV GODT :-)                                   

S.O.S. - MORS DAG FORUDE..

Hvis ikke du allerede har sat et stort, fedt kryds i kalderen, så kan jeg informere dig om, at det på søndag d. 10. maj er MORS DAG. Oversat: Mama skal forkæles.. 

Herhjemme har Matilde været så sød at kyle en solid reminder i min retning om dagens snarlige komme, og desuden været så elskværdig at påpege, at jeg jo rent faktisk har kalenderen fri for planer lørdag formiddag. ERGO: Papa skal ud at shoppe gave med Gaia under armen, mens mama sover tømmermænd ud og Mateo chiller hos mormor.. Nuvel, jeg havde da selv tænkt, at lillemor (man er vel nyjy') skulle have en bette ting fra ungerne på dagen. Men.. sædvanen tro så har jeg ikke overvejet en fløjtende fis, hvilket så småt fremkalder lidt svedige håndflader..

Kender jeg mig selv ret, så kommer jeg til at vandre rundt i en ubeslutsom tåge i timevis, hvis ikke der er lavet bare en anelse benarbejde i forvejen. Og det er vel for meget at sætte min lid til, at Gaia trækker en kanin op af hatten og selv ordner sagerne? Hmm..
Jeg må blankt indrømme, at jeg temmelig direkte har punket Matilde for en gaveidé og spurgt hende "hva' vil du ha'?". Svar: "en kjoooole". Oh no.. dét er jeg simpelthen ikke i stødet til at rende rundt efter (desuden har hun 40 hængende på tøjstativet), hvilket fik hende til at fyre en sød og relativt forstående smøre af om, at det jo er tanken som tæller (mit manglende opfindsomheds-gen er velkendt i hytten). SÅ.. blomster, chokolade, lidt body-creme etc. evt. krydret med lidt søde ord. Du kender opskriften.. Hvilket stiller mig lige vidt, fordi: 1) Jeg skal SHOPPE.. 2) Der skal udvælges ét fremfor andet..! Papa hér er typen, som kan bruge en halv dag i en blomsterforretning (ok, Rema 1000s "blomsterafsnit") for blot at gå tomhændet hjem. GISP.. 

WELL..Som en ekstra livline fra sidelinjen, er der i min mail-indbakke dukket en masse spam op, som alle kaster om sig med et overflødighedshorn af gave-idéer. Og tænk engang.. nogle af dem skal man (næsten) ikke røre en finger for at få i hus. Det er nemlig de mere 'næste-kærlige' af slagsen, hvor man ved en mindre donation til en velgørenhedsorganisation fx kan være medvirkende til at skabe forudsætningerne for at andre mødre (i den 3. verden) kan give deres børn gode opvækstbetingelser.. Jeg kan sgu li' tanken - og har som side-info faktisk meldt Mateo og jeg som indsamlere til SOS-børnebyernes store Mors Dags-landsindsamling søndag. Så.. befinder du dig i nærheden af vores hood i Vibs, så er det meget muligt vi vil høre om vi må nappe en mønt eller to til et godt formål. Så slipper vi for at ryste dem ud af dig ;)

Back on track.. jeg VED selvfølgelig, at Matilde ikke vil lade sig spise af med en god tanke i hendes navn (hun har trods alt knoklet for at få de basser ud!), så vi kommer nok ikke udenom at skulle finde lidt materiel stads af en art. Min indre ustrukturerede huleboer fortæller mig, at vi højst sandsynligt kommer til at kalkulere med en ælle-bælle-mig-fortælle og ser, hvor (og til hvad) vinden bringer os hen. Overmander tidspresset mig og alt håb synes ude, så må den absolutte plan B være at udstyre småkravl 1 & 2 med tusch og papir, og lade dem hive de kreative kruseduller op af baglommen. Fordi.. der må da vist være grænser for hvad en stakkels, planlægnings-fraværende Papanoia bør udsættes for! 

Særligt når man tager det KÆMPE faktum i betragtning, at jeg oven i hatten skal sende en tanke til min egen mama OG forberede fejringen af et styk 6 års kærestedag mandag = endnu en gave til min woman.. Suk Og Sh*t. Papa føler sig håbløs..

Snapchat fra M i skrivende stund..
Umiddelbar tanke: Til at forholde sig til..
hvilken størrelse mon hun bruger? (-;

   

                   

R-R-R-R-ROADTRIIIP TO KBH!

Med to små banditter i folden har det jyske eventyr so far, budt på en temmelig stationær tilgang til tilværelsen. Dette har ladet spontaniteten og fleksibiliteten træde i baggrunden for fuld og uforstyrret fokus på en sursød cocktail af bæ-bleer & børneopdragelse.. Vilkårene (for en stund), når ikke blot én, men hele to bavianer står på forsørgerlisten. 
NU.. er Gaia netop rundet de to frække år, sproget vælter ud af hende, og Mateo er så småt (for real) begyndt at opfatte Gaia, som noget han rent faktisk gider bruge sit krudt på.. Jovist mest i en skønsom blanding af dril og leg, men også på en mere 'beskytteragtig' måde. I HVERT FALD, så betyder det, at der er kommet nye boller på suppen i det lille hjem. Tilsat ankomsten af et styk firehjulet mekanik, så forekommer tanken om at forlade den trygge, praktiske base for en stund os ikke længere galaktisk fjern..     

Med denne tanke in mente har vi med udsigten til en Storbede-fredags-fridag gennem den seneste måneds tid, kunnet se frem til en tiltrængt, forlænget weekend. What to do then? "Vi drager da til KBH!".. 
SOM SAGT SÅ GJORT, hvilket betød realiseringen af et styk laber roadtrip med fuld oppakning på blossom-bilen med destination mod den forjættede stad og familieweekend en mas. 
Så afgjort på tide, da visiterne i Wonderful Copenhagen gennem de seneste par år mildest talt har kunnet tælles på én bette børnehånd..

Speederen i bund, loaded med kiks og chips i lange baner og med finurligt selskab af brormand Mathi. ROADTRIP RULES! Selv til trods for nødvendigheden af Mathis midlertidige status som lomme-parterapeut: Matilde og jeg er nemlig nogle værre nødder til at snakke alt andet end samme sprog i bilen. Hun snakker et vældigt praktisk arrangeret ét kaldet GPS, jeg selv plaprer bare i tunger og ligner en forvirret høne uden hoved ("Var der en afkørsel?"). Men vi nåede lykkeligt frem uden ar på hverken sjæl eller legeme! Og halleluja for det.. 

Klar, parat til tre dage som turister i hovedstaden. OH YEAH - turister.. man indtager ikke status som papa i provinsen uden det har sin pris. KBH er blevet større. MEGET.. Men ikke desto mindre er det forfriskende, når man endelig er der, at genopleve byen med andre øjne og lade sig overraske og forbløffe - når man lige ser bort fra det konstante bygge-rod og den f***** up kaotiske infrastruktur til følge. WELL - den liflige duft af storby. So what to do when there? 

Det dér med at komme ud og pleje gamle venskaber over en solid bajer.. Not so much. Desværre. Til gengæld så er der rig mulighed for at få set den øvrige familie, og ikke mindst få hevet en særlig lille dame i kinderne. Nemlig det nyeste skud på stammen i familien Ellitsgaard: Estella på et lille halvt år. Mateo & Gaia havde stadig deres første møde med lillepigen i vente, og det var sgu sjovt at se hvordan ens egen lillemus (Gaia) pludselig ikke syntes så lille igen. Til trods for der kun er 1.5 kilos forskel på madamerne (i Gaia's favør), så gør de tilsvarende års forskel bare alverden. Er du gal den der udvikling bliver sat i perspektiv.. Og som papa (for hvem det i bund og grund er noget nyt at udvise en ubetinget omsorg og prioritering af andres behov), så er det bare spøjst at opleve den næsten moderagtige kærlighed, som indtræffer hos Gaia lige så snart hendes øjne møder en baby. Babyborn og dukkelise er sgu et hit, men the real stuff - Estellita - er intet mindre end guld.. en guldklump, som skal værnes om og overdynges med kys & kærlighed. Meeen... Tre dage med det, så ville Estella da vist også blive pænt træt (og måske også lettere gul og blå) af opmærksomheden. Så som de turister i storbyen vi nu engang er, skulle vi da bedrive et par gode timer på en solskinsfuld lørdag indenfor rammerne af national treasure numero uno: TIVOLIIIII... 

Ungernes Abuela (bedstemor) havde inviteret på hyggestund (i selskab med noget nær resten af KBH's befolkning) blandt blomstrende tulipaner, springvand og ikke mindst et hav af forlystelser og søde sager. Et styk turpas på Mateo's højre håndled rigere, krydret med et tilsvarende til ledsager på hans venstre, stod den på et solidt flashback til dengang jeg selv blot var en lille gut befindende mig midt i et slaraffenland af dimensioner. I mit stille sind havde jeg nok frygtet, at Mateo ville forvandle sig til en lille, krævende og kommanderende terrorist, hvor mere-vil-ha'-mere, og vi andre ærbødigst kunne indtage vores retsmæssige plads som nikkende butlere.. NOPE. Sådan skulle det heldigvis ikke gå. Banditten rockede de kilometerlange forlystelseskøer med en overvældende portion tålmodighed.. Og ve mig papa, som overhovedet kan forestille mig sådan noget om min lille knægt! 

En håndfuld forlystelser rigere og en fin, omend tætpakket eftermiddagsstund senere, kunne vi vandre hjemad mod søerne og konstatere, at familien Guldblomme nok engang ville overleve turen til det københavnske.. OG GUESS WHAT: Vi gør det igen inden længe.. 

Fordi.. nok kræver det tålmodighed og en frygtelig masse planlægning. Men dette til trods, så er der meget lidt som kan give mere mod på tilværelsen end at omfavne hele sin familie. Og ikke mindst lade gamle som nye medlemmer af den vide, at man altid vil være der.. også selvom man til daglig holder party i provinsen ;-) 

            

Nuttetheds-faktoren er i top, når Estella & Gaia leger!