Jeg har en god ven (og snart nabo), som også ynder at begive sig ud i den hårdkogte og ubarmhjertige blog-jungle. Han hedder Allan og går under bloggernavnet BarnligFar. Han er nemlig en barnlig bandit - og så er han papa [-;

Vi har på det seneste haft en skummel plan, om at forfatte et fælles indlæg, men har manglet en passende anledning... FØR NU.

(BarnligFar har skrevet første del af indlægget [BF:], mens Papanoia har lavet anden del [P:])

[BF:]

Fordi.. lørdag havde vi begge to smidt konerne ud (de var på tur frivilligt, men det andet lød sejere) og derfor tog vi en håndfuld af vores børn med i legeland i Viborg.

En stor lagerhal med alle de legeredskaber din fantasi kan komme på, kastet ind til fri afbenyttelse... Mod økonomisk afbetaling selvfølgelig... Her kan både store og små tumle til sveden drypper af panden. Eller rettere: hagler af panden.

Jeg tror også børnene hyggede sig, men jeg VED, at Undertegnede og Papanoia havde en god dag. Vi blev som små 10-årige drenge igen, og piskede rundt i den børnevenlige lagerhal. Hvis Peter pan skulle bosætte sig et andet børnevenligt sted end ønskeøen, havde han sandsynligvis valgt Legelandet i Viborg. Der blev sparket til fodbolde, hoppet på enorme hoppepuder, rutchet og klatret.

Især boldrummet blev et hit... børnene kastede sig rundt i boldrummet, som var det en slagmark. De voksne drenge fik stablet en kastekonkurrence på benene. Hvem der vandt kan være total ligemeget... Det var også en dårlig leg! (OK, Papanoia vandt... Men jeg kræver at få lavet en dopingtest, for det var et uretfærdigt resultat).

[P:]

15.. host.. 31.. host.. i mit favør! HOST HOST!! MEN HEY, who counts..?! Til gengæld må jeg til BFF’s (Barnlig Far Forever!) forsvar sige, at mit skarpe sigteøje og en noget nær sublim kasteteknik (og nej, jeg hentyder ikke til et ufarligt underhåndskast) har fulgt mig siden tidernes morgen, da jeg trillede bussebørger en mas efter genboen i børnehaveklassen! Så ingen skam dér, min gode soon-to-be-nabo! (-;

WELL.. Dagen var skøn.. det samme var dagen i går. Eller rettere sagt aftenen.. selv sad jeg med brormand Mathi, Mateo og Gaia på en ustadig sen eftermiddag, og funderede over hvilket aftensmåltid vejrguderne mon havde tænkt sig at kyle i vores retning.

Fugleungerne skulle brødfødes inden mørket faldt på, og denne tjans lå planmæssigt (suk) i mine hænder, så Matilde ved hjemkomst fra arbejde blot kunne smække sin søde numse til rette ved spisebordet. Skæbnen ville det dog anderledes…

For ud af et styk familie-wagon til 7 trådte BFF med armene i vejret, lysende af stolthed og glæde som et lille barn, der har vundet sin første guldmedalje. En flot, solid 12’er i religions-faget rigere, og med saftige planer i rygsækken om at invitere hele familien på Burger Kongen.. Som sendt fra himlen (!!) fløj der med det vuns en laber invitation ned til 'Papa-what-to-eat' + familia.. JA TAK!

Vi har én gang tidligere været der med vores bavianer – det var et regulært HIT.. så med udsigt til burger-børne-party og væbnet til sokkeholderne med online rabatkuponer (snarrådig brormand!) tegnede aftenen sig lys og munter!

Ekspeditricen fik selvsagt sit at se til, og børne-zoo fik i aftenens anledning en helt ny betydning. Barnlig Far fik sat en tyk streg under sit legelystne gen i børne-buret, ene mand omgivet af et hav af rollinger, som helt sikkert alle har tænkt ”Hvad f*ck laver du herinde, gammelsmølf?” – altså, hvis de havde lært at bande. Og.. sådan noget.. ved jeg sgu ikke, hvor de kan have fra..

Selv formåede jeg da også at leve op til min til tider, paranoide tilgang til faderrollen, da jeg fra sidelinjen kunne betragte sønnike (og vores søde nabopiger) sidde med lopper i numsen i et potentielt frit fald én meters penge over et stenhårdt, ubarmhjertigt klinkegulv. Lykkeligvis.. blev alskens bekymringer gjort til skamme, og glæden ved den gensidige kærlighed i alle ungernes (og et styk farmands) leg fik frit spil. BFF og Burger Kongen reddede aftenen, og satte for mit vedkommende en tyk streg under punkt numero uno på min snart temmelig støvede to-do-liste: få nu lavet den madplan.. Det er vist hvad man kalder held i uheld.

WHOOPER WHOOPER!