R-R-R-R-ROADTRIIIP TO KBH!

Med to små banditter i folden har det jyske eventyr so far, budt på en temmelig stationær tilgang til tilværelsen. Dette har ladet spontaniteten og fleksibiliteten træde i baggrunden for fuld og uforstyrret fokus på en sursød cocktail af bæ-bleer & børneopdragelse.. Vilkårene (for en stund), når ikke blot én, men hele to bavianer står på forsørgerlisten. 
NU.. er Gaia netop rundet de to frække år, sproget vælter ud af hende, og Mateo er så småt (for real) begyndt at opfatte Gaia, som noget han rent faktisk gider bruge sit krudt på.. Jovist mest i en skønsom blanding af dril og leg, men også på en mere 'beskytteragtig' måde. I HVERT FALD, så betyder det, at der er kommet nye boller på suppen i det lille hjem. Tilsat ankomsten af et styk firehjulet mekanik, så forekommer tanken om at forlade den trygge, praktiske base for en stund os ikke længere galaktisk fjern..     

Med denne tanke in mente har vi med udsigten til en Storbede-fredags-fridag gennem den seneste måneds tid, kunnet se frem til en tiltrængt, forlænget weekend. What to do then? "Vi drager da til KBH!".. 
SOM SAGT SÅ GJORT, hvilket betød realiseringen af et styk laber roadtrip med fuld oppakning på blossom-bilen med destination mod den forjættede stad og familieweekend en mas. 
Så afgjort på tide, da visiterne i Wonderful Copenhagen gennem de seneste par år mildest talt har kunnet tælles på én bette børnehånd..

Speederen i bund, loaded med kiks og chips i lange baner og med finurligt selskab af brormand Mathi. ROADTRIP RULES! Selv til trods for nødvendigheden af Mathis midlertidige status som lomme-parterapeut: Matilde og jeg er nemlig nogle værre nødder til at snakke alt andet end samme sprog i bilen. Hun snakker et vældigt praktisk arrangeret ét kaldet GPS, jeg selv plaprer bare i tunger og ligner en forvirret høne uden hoved ("Var der en afkørsel?"). Men vi nåede lykkeligt frem uden ar på hverken sjæl eller legeme! Og halleluja for det.. 

Klar, parat til tre dage som turister i hovedstaden. OH YEAH - turister.. man indtager ikke status som papa i provinsen uden det har sin pris. KBH er blevet større. MEGET.. Men ikke desto mindre er det forfriskende, når man endelig er der, at genopleve byen med andre øjne og lade sig overraske og forbløffe - når man lige ser bort fra det konstante bygge-rod og den f***** up kaotiske infrastruktur til følge. WELL - den liflige duft af storby. So what to do when there? 

Det dér med at komme ud og pleje gamle venskaber over en solid bajer.. Not so much. Desværre. Til gengæld så er der rig mulighed for at få set den øvrige familie, og ikke mindst få hevet en særlig lille dame i kinderne. Nemlig det nyeste skud på stammen i familien Ellitsgaard: Estella på et lille halvt år. Mateo & Gaia havde stadig deres første møde med lillepigen i vente, og det var sgu sjovt at se hvordan ens egen lillemus (Gaia) pludselig ikke syntes så lille igen. Til trods for der kun er 1.5 kilos forskel på madamerne (i Gaia's favør), så gør de tilsvarende års forskel bare alverden. Er du gal den der udvikling bliver sat i perspektiv.. Og som papa (for hvem det i bund og grund er noget nyt at udvise en ubetinget omsorg og prioritering af andres behov), så er det bare spøjst at opleve den næsten moderagtige kærlighed, som indtræffer hos Gaia lige så snart hendes øjne møder en baby. Babyborn og dukkelise er sgu et hit, men the real stuff - Estellita - er intet mindre end guld.. en guldklump, som skal værnes om og overdynges med kys & kærlighed. Meeen... Tre dage med det, så ville Estella da vist også blive pænt træt (og måske også lettere gul og blå) af opmærksomheden. Så som de turister i storbyen vi nu engang er, skulle vi da bedrive et par gode timer på en solskinsfuld lørdag indenfor rammerne af national treasure numero uno: TIVOLIIIII... 

Ungernes Abuela (bedstemor) havde inviteret på hyggestund (i selskab med noget nær resten af KBH's befolkning) blandt blomstrende tulipaner, springvand og ikke mindst et hav af forlystelser og søde sager. Et styk turpas på Mateo's højre håndled rigere, krydret med et tilsvarende til ledsager på hans venstre, stod den på et solidt flashback til dengang jeg selv blot var en lille gut befindende mig midt i et slaraffenland af dimensioner. I mit stille sind havde jeg nok frygtet, at Mateo ville forvandle sig til en lille, krævende og kommanderende terrorist, hvor mere-vil-ha'-mere, og vi andre ærbødigst kunne indtage vores retsmæssige plads som nikkende butlere.. NOPE. Sådan skulle det heldigvis ikke gå. Banditten rockede de kilometerlange forlystelseskøer med en overvældende portion tålmodighed.. Og ve mig papa, som overhovedet kan forestille mig sådan noget om min lille knægt! 

En håndfuld forlystelser rigere og en fin, omend tætpakket eftermiddagsstund senere, kunne vi vandre hjemad mod søerne og konstatere, at familien Guldblomme nok engang ville overleve turen til det københavnske.. OG GUESS WHAT: Vi gør det igen inden længe.. 

Fordi.. nok kræver det tålmodighed og en frygtelig masse planlægning. Men dette til trods, så er der meget lidt som kan give mere mod på tilværelsen end at omfavne hele sin familie. Og ikke mindst lade gamle som nye medlemmer af den vide, at man altid vil være der.. også selvom man til daglig holder party i provinsen ;-) 

            

Nuttetheds-faktoren er i top, når Estella & Gaia leger!