FIESTA ROUND 2!

Så blev det efter hele 6 dages tålmodig venten siden storebror's fest-dag omsider mademoiselle Gaia's tur til selv at få fedtefingrene i honningkrukken, og indtage den retsmæssige trone som 2-årig fødselar med hygge, gaver og et uhørt niveau af forkælelse fra alle sider! Tænk engang.. to år.. er allerede gået... siden 3320 fedtindsmurte gram fordelt på 52 smukke cm smuttede ud af mama's mavse og gjorde Mateo til storebror. 

Klichéen længe leve, men det føles altså vitterligt som var det igår, at lillepigen med sit indtog på Guldblommevej 57 gjorde familieforøgelsen en regulær realitet. Der er bare sket SÅ meget på ingen tid.. så FANTASTISK meget.. fra at være et lillebitte, hjælpeløst gemyt er hun nu blevet en smuk, lille dame, som vil frem i verden med egne meninger, en stor sproglig forståelse og udvisende et allerede imponerende omsorgsfuldt moder-gen over for sit væld af baby-dukker..! Klart, grænserne er diffuse, men jeg tror faktisk vi har nået en lille milepæl nu.. det er bare sjovere at have børn, når de når denne alder. Når der er et mere meningsfyldt modspil fra sit afkom, fordi det insisterer på at tackle verden på egen hånd - modsat det oplevede "diktatur", som finder sted non-stop i de spæde stunder qua umodenhed fra begge parter, forældre som barn. Og det ér virkelig bare om at nyde det og suge til sig, fordi.. inden man ved af det, SÅ ER DE TEENAGERE! Og så starter det hele forfra i 10. potens! Ok, den tid den stillingtagen.. 

SO FAR, er det bare om at omfavne den udvikling lilleskiden (x 2) undergår, og dagen idag har været en  udsøgt fornøjelse at være en del af. Der skal nemlig ikke meget til at plante et smil på Gaia's læber. Opskriften er en passende dosering af chokolade-knapper, Duplo-klodser og Sophie - partner in crime numero uno i vuggestuen samt genbo på Guldblommevej.. og gerne overvægt i dosis af sidstnævnte! Når de to banditter er forenet er der dømt fiesta, fis & ballade en mas.. dette stiller selvklart store krav til Mateo (og hans tålmodighed), som snildt kunne råbe 'AAAARGHH!' til udsigten af double-up på GIRL POWER, og teleportere sig selv og sin I-pad til en fjern afkrog i hytten.. Men gutten er ganske opmærksom på tøserne, og har ikke noget imod at tage del i deres leg, selvom det involverer baby-pasning og dukkehus. Og det varmer jo et faderhjerte! Når sameksistens mellem storebror & lillesøster rent faktisk lader sig gøre i utvungen praksis.. FEDT!

Søskende-forholdet mellem de to begynder i den grad at udvikle sig. Jovist, Gaia er helt klart en skide-irriterende lillesøster store dele af tiden - det er jo en uskreven regel, at SÅDAN SKAL DET VÆRE.. men mateo er absolut begyndt at udvise helt uhørte mængder af tålmodighed overfor filejsen, lader sig ikke så nemt distrahere af hendes små impulsive narrestreger (hendes speciale), og inviterer hende ligefrem til leg og sjov. Mama og papa er nok ikke de eneste, som har fundet ud af, at lilleskiden antager form af menneskelig OG selskabelig karakter! Og Gud være lovet for det.. Omvendt lærer Gaia ufatteligt meget af Mateo. Noget som uden tvivl må give et solidt skub til hendes udvikling.. seneste skud i bøssen på den front, er Mateo's noget pudsige forkærlighed for at lade hende tage del i hans pølse-produktion aka toiletbesøg. Gaia indvilger efter tredje forespørgsel, og så er der ellers dømt råhygge til en liflig aroma af pølle-postej.. Hvad man ikke gør for lidt kvalitetstid med big-bro! Og hvis det skulle betyde en stigende interesse fra Gaia for at blive ble-fri over sommerperioden, jamen så er det jo bare en total win-win situation for de kære forældre :)

WELL.. Kl. 23.58 fylder Gaia reelt to smukke år.. Nu vil jeg på listefødder plante et smækkys på hendes kind og hviske tre små ord i hendes øre, inden jeg selv kryber til køjs og med dyb taknemlighed knuger mig tæt ind til matilde, min elskede kvinde, uden hvem jeg ikke ville kunne kalde mig papa til to så dejlige unger.. WOW, hvor er livet meningsfuldt..  

KÆMPE TILLYKKE MED DAGEN DIN, MIN LILLE SKAT..   

To slyngveninder og ét gyngefår, mens Mateo leger indretnings-arkitekt ved
Gaia's nye Duplo-dukkehus..

                         

// A.F.E.S. - Dag #05: MØGFALD, MACARONI & MAMA!

Træt og lettere klatøjet papa..

Der skimtes et lys i det fjerne.. et glimtende lyspunkt, der roligt og hastigt på én og samme tid nærmer sig mig medbringende en dyb følelse af varme og tryghed.. 

OK, fuck poesien og lad mig SKRIGE det ud for fulde gardiner: 

MATILDE ER PÅ VEJ HJEM! Jaaahuuuuiii!  

Min midlertidige status som alenefar lakker lykkeligt mod enden.. Imorgen tidlig kl. 9 nul dut vil Matildes fødder atter være plantet solidt på Guldblommevej nr. 57, og mine arme møde hende i et stor-favnende, über-klistrende klem! Og dér får hun lov til at blive til hendes dages ende.. Jeg giver nemmerlig ej slip igen! Omend det nok vil være en smule upraktisk.. HMM.. 
Indrømmelse: Hun har (I DEN GRAD) været savnet - over hele linjen af hele banden.. Trip, trap, træsko glæder vi os alle til at se, røre og opleve hende igen. Der bliver ikke sparet på kyssetøjet!

Jeg har i de seneste to dage levet højt på en vellykket fødselsdag, som bare flaskede sig helt efter bogen (aka to-do-listen). Nok mest på grund af de fornemme hindbær-snitter, eller rettere sagt; FOR NEMME, for hold da op, det var sgu overkommeligt og ikke mindst HYGSOMT at lave. Jeg plejer ellers at være et køkkenmonster, når der er en deadline på det tilberedte.. og så arrangerede det sig endda helt uden sikkerhedsnet (=backup-gifler). 

Jeg må dog indrømme, at post-party-dagene så småt er ved at udmunde i en træt papa, som synes det er krævende at være alenefar. Nu vil jeg gerne have mamamatilde hjem, særligt eftersom ungerne begge dage ved sengetid har stortudet i en hinanden supplerende symfoni baseret på en hæsblæsende blanding af savn til deres mama og træthed efter en laaaang dag i daginstitution. Dagene er startet væsentligt tidligere end normalt, hvilket også for mit vedkommende har været lidt af en kamel at sluge, da det har givet en anelse samvittighedskvaler at acceptere en 9-timers institutionsdag for de små, omend jeg ved de begge trives godt i hhv. børnehaven og vuggestuen. 
Min egen træthed synes jeg ind imellem er kommet til kort ved en relativt kort lunte, særligt når det har drejet sig om kontroverser mellem de små, hvor navnligt Mateo kan blive let irriteret på en meget drillesyg Gaia.. eller pga. Mateo's næsten evige ugidelighed, når det drejer sig om selv at tage overtøj på og få popo'en ud af døren. Der er de øjeblikke, hvor jeg bare har haft lyst til at lave den legendariske Homer Simpson/Bart-konfrontation [Why you little!] - og det dur jo ikke (og jeg har selvsagt holdt mig i skindet)! 

Men der er lyspunkter! Og de fylder selvsagt LANGT MERE i det samlede billede end de små frustrerende øjeblikke.. som fx når det rent faktisk lykkes ene papa at få droslet ned for gråden ved sengetid, få smilet frem og sendt først den ene, så den anden lille skat trygt og harmonisk til drømmeland.. Fantastisk følelse.. eller når Gaia storsmæskende og overindsmurt i Macaroni & kødsovs sender et yderst varmt og tilfredsstillet blik mod sin papa, som bare signaler et kæmpe THUMBS UP på madfronten.. Hvor er der bare meget at tage med på sådan 5 dage på egen hånd med banditterne. Jovist er det en prøvelse uden lige, som indrømmet har givet mig tre grå hår på siden af hovedet, men.. hytten er ikke brændt ned, ungerne lever(!!) og leger(!) i bedste velgående, jeg har udbygget mit noget haltende planlægningsgen og generelt lagt nogle lag på min rolle som papa, matilde har haft en fed tur - og måske vigtigst af alt: vi har savnet.. noget, som bare rykker ved rutinen, og gør den langt mere indholdsrig og værdifuld end den ellers umiddelbart kan synes.. SHIT, HVOR JEG SAVNER.. 

Macaroni-tøsen in action..

           

      

// A.F.E.S. - Dag #03: FORÅR, FEST & FARVER

Babyhud for alle pengene over hele linjen!

Så kom dagen, hvor min bette purk er fyldt fire frække år! Den 24. marts 2011 kl. 8.33 på en solrig forårsmorgen klukkede den sødeste, nutski, lille fugleunge halli-hallo til den favre verden og gjorde Matilde og jeg til to stolte, nybagte forældre. Dybt forelskede i vores lille Mateo, i hinanden og i det sindssygt spændende og på samme tid skræmmende kapitel i vores liv som vi nu kunne tage hul på.. Er du gal éns verden undergår en kæmpemæssig forandring, når tilværelsen som egoistisk globetrotter udskiftes med mærkbart anderledes kulisser fokuseret omkring en lille (i bund og grund) spøjst proportioneret skabning, uopdragent og (endnu mere) ego-centreret, påkaldende sig absolut opmærksomhed 24/7 dag ud dag ind no matter what.. PUHA - sikke en omvæltning! Jeg vil vove at påstå man først har mærket følelsen af ubetinget kærlighed til et andet væsen, når man frivilligt vælger at skifte overskidte bleer (i gamle dage anvendtes stofbleer = ubetinget kærlighed af dimensioner!), lader sig overdynge af gylp fra top til tå og tilsidesætter sin egen hårdt tiltrængte nattesøvn for 10. gang på en halv nat.. Wauw, vi forældre må I sandhed have haft en latent, masochistisk trang til fornyelse i hverdagen..! ENJOY.. Fornyelsen rammer sgu hårdt.. den er overvældende.. med ét er verden forvandlet til en potentiel dræbermaskine, og BANG!, før man ved af det er der dømt rutine på programmet: THE TRUE SERIAL KILLER! I hvert fald hvis man skal tro statistikkerne... Her fire år efter, og hvor Mateo halvvejs i forløbet er blevet storebror til drillepinden Gaia, ville det være en fed løgn lige op i mit eget face ikke at indrømme, at jovist er hverdagen med dets praktisk anlagte indhold blevet rutinepræget - og et regnestykke som altid helst skal gå op, medmindre alle skal rive hovedet af alle, og mudderkastningen indledes.. så et eller andet sted er rutinen en f*#/&%g! bitch.. lidt ligesom kærligheden.. man elsker den og man hader den på én og samme tid. Men den er sgu nødvendig for at holde styr på de overordnede rammer, når man er børnefamilie.. særligt i de her dage, hvor Matilde har pakket bylten og er draget mod Belgien. Jeg indrømmer gerne højlydt og uden slinger i valsen, at den ligefrem til tider er min redningsmand! Nå ja, og så ham den trofaste brormand, som står klar parat med assistance når som helst hvor som helst.. laber livline, når nu min foretrukne mæsker sig i vafler og leffe..

WELL - til sagens kerne!

Mateo, den skidelækre unge, har selvsagt skullet fejres på livet løs! Så hvad trækker man op af hatten, når det ringer ind til fest og farver i børnehaven? HINDBÆRSNITTER DA! Ophavsmanden til den fikse idé var selvfølgelig sliktrolden selv, som ikke var bleg for at bruge en halv time inden sengetid igår på at demonstrere kunsten at få dej på fingrene overfor sin papa, efterfulgt af en lettere freestyle doseringsteknik af hindbærmøg samt glasur fuldende skabelsen af hans allerførste hindbærsnitte ever .. elegant hvis du spørger mig, og meget mulig en optagelse til Masterchef Junior værdig! Selv fik jeg færdiggjort de restende 20 af slagsen efter bandittens sengetid på god, effektiv samlebåndsmanér og overvejer stærkt at løbe med titlen i Den Store Bagedyst indenfor et par sæsoner.. Hvor der er vanilje er der vej ;)

Snitterne var en kæmpe succes i BH (det lignede immervæk at bagepladen var slikket ren!), og vi havde ikke været for sene til at sørge for at kreere en god håndfuld ekstra til eftermiddagshyggen idag. Der blev gnasket og gumlet højlydt fra fire små unger, og i den anden ende konsumeret sparsomt med ristaffel, da det ringede ind til aftensmad. I hvert fald hvis man hedder Mateo.. kompromiset lød på et par 'kyllingehapsere' som minimum, og så kunne der vist godt accepteres at snige sig en lille isbåd ind til dessert.. Overbærende papa, men KUN fordi det er den ene gang om året, hvor man godt må! Med isbådens kæntring i Mateo´s svælg blev der vist også sat et solidt punktum for en dag fyldt med søde sager (på det ikke-nævnte morgenbord var der overstrøget med chokolade-knapper for alle pengene - et hit siger jeg bare!) og skønne gaver. Hvor er der dog meget at være taknemlig for, både når man er en nu 4-årig stor dreng, og ikke mindst som gammelsmølf og far til ikke blot én, men to søde skabninger.. 

PSST.. For en god ordens skyld: Dagens sukkerniveau er ikke en regelmæssig strategisk del af den omtalte rutine ;-) 

Hindbærsnitte numero uno!

ALL EYES ON THE GOODIES..

                       

// A.F.E.S. - Dag #01: LORT, LEGO & LEGELAND..

22:53 - Mission accomplished so far.. 

Søndagen er ved at gå på hæld, det samme er en træt papa, som idag har taget hul på den første dag ud af fem på stribe uden sin tro følgesvend ved sin side..

Matilde og morgensolen havde nemlig allieret sig tidligt imorges; den ene smuttede på listefødder ud fra de varme gemakker på førstesalen klar til afrejse mod de belgiske vaflers slaraffenland, alt imens den anden gradvist gjorde sin entré med sine farverige himmeloplysende stråler og lagde kulissen for en afslappende søndag i det jyske.. Afslappende ligefrem? Tjo, med lidt god velvilje, så er det vel ikke helt ved siden af.. måske liii' krydret med en passende portion selskab (nogle vil kalde det aflastning) af min gode brormand (onkel Mathi). 

Dagen har i store træk båret præg af en vis lille dames altid fornøjelige stædighed udmøntet i en kan-selv, vil-selv og gør-selv-kultur, samt Mateo's tålmodige venten på den dér dag, hvor man fylder fire år, skal dele kageværk ud i BH og ikke mindst forkæles med en ordentlig røvfuld gaver, som meget gerne må kunne samles og skilles ad efter behag (læs: LEGO).  

Mateo er ikke ene om at fylde år i Marts - lillesøster kan også, og runder to frække år d. 30. Dette kvalificerer hende åbenbart til at kunne klare alt på egen hånd eller i det mindste at prøve, hvilket jeg jo som alenefar for en stund [A.F.E.S.] egentlig burde se som en kærkommen håndsrækning, når der i forvejen er nok at se til. Jeg må bare indrømme, at det ikke lige altid spiller efter papa's klaver, når Gaia og hendes selvopfundne, og yderst selektive, to-do-liste slår tonen an i hytten. Jovist sætter jeg pris på, at hun allerede nu flittigt ynder at skøjte over i affaldsspanden med brugte vådservietter og andet beskidt stads, eller insisterer på ved egen hånd (+kniv) at skære sin pålægspølse ud i tern, men altså.. når hun mageligt lægger sig til rette med struttende numse, når der er dømt adder-badder i bleen, uden så meget som at fortrække en mine i 'kan-selv-retningen', SÅ er det nu begrænset, hvor stor den stjerne kan blive hos en hårdtprøvet papa..! Men ak ja, de højere magter har jo vurderet, at den ubetingede kvalitetstid udspiller sig på puslebordet, så fair nok; jeg tager den da med glæde - og helt uden klemme for næsen..

Jeg kan jo så til gengæld glæde mig over, at Mateo er skrap til at sige pænt goddag til toilettet på den ene og den anden vis - og at dømme ud fra hans noget overvældende "kreationer" op gennem dagen, så ligner det ikke, at han er ved at gå til af sult.. HOLD DA HELT OP! [Springer let og elegant over yderligere detaljer]... Han har ellers været travlt beskæftiget med sit nyligt erhvervede Lego, som hans Abuela (spansk for bedstemor) havde med til ham igår på et eftermiddagsvisit - en fødselsdagsgave som lykkeligvis måtte åbnes på forskud! Appetitten har dog åbenbart ikke lidt overlast.. WELL.. Mateo er fan, jeg er stadig fan, og med Lego-klodserne solidt stablet i bordhøjde (og ikke på gulvet til fare for tidligere omtalte blottede fodsåle), så går der snildt et par gode timer i det univers på en højhellig søndag..

MEN.. Dagens højdepunkt har dog uden sidestykke været udflugten til LL.. LEGE-LAND! Lokalområdets mekka for barnlige sjæle. En flad 50'er pr. mand lig med to timer i paradis inden sengetid.. Fætter Luca og hans lillebror Sander var med på noderne, og klar på at tage forskud på fødselsdagsløjerne; Så er ugen i den grad kickstartet! Og med en udsøgt kaffe ad libitum til gammelfolket vil begejstringen ingen ende tage (vi ELSKER kaffe!).. Der er i det hele taget meget at være begejstret over på en dag som denne - og så er det sgu alligevel lidt nemmere at bære over med et styks sønnike, som vist nok liii' kom til at tage den forkerte trøje på i optakten til aftenens brag mellem Barca og Real.. den lader vi pænt ligge! #ELCLASSÍCO#HALAMADRID ;)  

    

   

                

   

  

      

ALENEFAR FOR EN STUND!

Så blev det sgu lørdag aften, 'Midsummer Murders' ruller over skærmen, hvilket sender mig med lynets hast over tastaturet, fordi.. det dér Cluedo-stads i en engelsk bondeby, hvor alle forgifter/strangulerer/skyder/stikker/etc. alle i et tempo, som reelt BURDE have udryddet lokalsamfundet samt al tilstødende liv i miles omkreds gange 100, det går jeg lige en kæmpe lang bue udenom.. [Hmm, kan nu med et henslængt glimt mod flimmerkassen konstatere, at Matilde har skiftet over til 'Tømmermænd i Las Vegas' - now that's more my kind of movie!]. 

.. OG.. Jeg sidder altså inde med noget INFO, som skal ud... og måske i virkeligheden et lillebitte (læs: KÆMPEMÆSSIGT!) råb om hjælp.. Den kommende uge byder nemlig på en mindre detalje, en bette afvigelse fra den normale hverdag på Guldblommevej med start allerede tidligt søndag. Kvinden i huset, my woman, skal nemlig på tur - ikke en skovtur eller bytur, næ nej - derimod en 5-dages (!!!) studietur med arbejdet til Bruxelles i Belgien, hvilket efterlader en næsten sagesløs og spændt papacito hér alene i hytten med double up på småkravl og uden min altid tilgængelige livline, Matilde. PUHA.. På papiret en opgave, som allerede får min puls til at stige en tand og håndfladerne til at blive en smule svedige..

Ikke så meget fordi, jeg ikke magter "opgaven" at "passe" mine egne unger - de er møgsjove, og der er da ingen tvivl om det nok skal blive en fest halvdelen af tiden.. Nææh, snarere fordi jeg ved hvor vigtigt det er at PLANLÆGGE dagene og dets indhold, så den resterende halvdel af tiden ikke står på undtagelsestilstand.. klokken nærmer sig mange, og jeg har endnu ikke fået listet den klassiske to-do-liste i hånden af Matilde, hvilket på den ene side gør mig lidt urolig: WHAT TO DO THEN?! - på den anden side er det vel en usagt tillidserklæring fra min kære, et tegn på tiltro til mine evner som far, at det nok skal gå sålænge der som et minimum står hengivenhed og omsorg på menuen (bare rolig, ingen kommer til at gå sulten i seng).. 

WELL... Der venter mig en mindre udfordring, ingen tvivl om det.. omvendt tror jeg faktisk den største udfordring ligger hos Matilde i at være væk fra ungerne i ikke bare 1, 2, 3 og 4 - men hele 5 dage. Jovist kommer den til at stå på EU-parlament, Tin Tin og vafler ad libitum, men kender jeg den søde tøs ret, så dunker moderhjertet hurtigere som afstand i rum og tid til banditterne øges. Og til at toppe den kransekage, så fylder Mateo fire flotte år på tirsdag (vores lille bebse bliver stuuuuur!) - det bliver vist ikke helt nemt og kræver nok lidt læskende afledning (Leffe i lange baner).. 

Den kommende uge bliver absolut anderledes, men fantastisk, og jeg vil gøre mit for at komme sejrrigt ud på den anden side med to stadigt velfungerende lækkerbiskener i hver hånd :-) 

Pretty much mit ansigtsudtryk, da Matilde overleverede mig
nyheden om den lille udflugt..

          

AV!%&/##!!

SOS! Tillader mig fluks at afbryde 22-nyhederne med en spontan klagesang.. OK, spontan er nok at underdrive en kende - følgende issue optager sgu nok mindst lige så meget i min bevidsthed på daglig bevis, som det optager plads på gulvet.. 

SO WHAT ARE WE TALKING ABOUT? 

Hvad ellers end det evige MINEFELT af legetøj, snotklude, tuschpropper og alskens hittegods fra nær og fjern, som i en uophørlig strid strøm oversvømmer hver en bar plet af gulv indenfor hjemmets (overtegnede, selvfølgelig!) vægge.. SUK, AK & VE.. 

Dag ud dag ind synes stuen, entréen, ja faktisk hvilket som helst rum i hytten, at ligne en slagmark uden lige, og jeg kan efterhånden ikke komme i tanke om, hvornår jeg sidst har opholdt mig i eller passeret et rum uden at pådrage mig en eller anden form for kvæstelse af fodsål, ben eller næse for den sags skyld! At klare frisag er åbenbart NO GO, og mulighederne for smerte er mangfoldige! Et tilfældigt udpluk?

- Glide i en stofble eller tre og fyre snotten ned i gulvet

- Få boret en dukke-sut op i venstre fodsål, skrige, træde et skridt tilbage og få boret en Duplo-klos op i højre fodsål, græde

- Snuble over en af utallige sko og støvler (som konstant slæbes rundt overalt) og fyre snotten ned i gulvet

- Træde - og dernæst surfe - på en legetøjsbil, for så at styrte ind i spisebordet med øm hofte til følge (man er vel gammelsmølf)

Og så er der næsten den værste: 
- At jokke på en gammel, hærdet pastaskrue! Ikke nok med den giver et jag som bare fanden op gennem benet, den formår også liiige at minde én om, at man sucker til at få støvsuget.. 

NÅ JA, og så er der den knap så smertefulde udgave, men mindst lige så himmelråbende, nemlig spildt læskedrik, en gammel bananrest, lillebror ost und so weiter, som bare fucker med ens nyvaskede sokker..

SÅ.. Jeg er nået til den erkendelse, at vi simpelthen må anskaffe os én af to ting, koste hvad det vil: ENTEN en butler, hvis altoverskyggende mission må være at få elimineret samtlig ragelse i berøring med gulvets overflade ELLER noget hjemligt GPS-gear, som giver os stakkels forældre en reel mulighed for at navigere trygt og sikkert gennem krigszonen.. 

HMM.. måske man bare sku' tage skeen i egen hånd og lære de pokkers unger at rydde op efter sig? Man kalder det vist opdragelse.. Av av..       

B&B!

AAAAAARRRGGGHHHHH!!! 
NOGET ER GÅET MIN NÆSE FORBI!

Jeg fik et svagt nys om nyheden igår, men har først fået lavet min research idag og må grædende konstatere, at jeg har forspildt, forpuret og voldforsømt enhver mands RET (!!!) til for blot én enkelt dag at gøre krav på den smagfulde og sprængsaftige kombination af BØF & BLOWJOB! For lur mig om ikke lørdag d. 14. Marts var ikke blot national, men INTERNATIONAL BØF & BLOWJOB DAG - mandens pendant til Valentines Day.. Dagens formål: At hylde det evigt sultne og smaskliderlige hankøn! 

Ikke nok med, at dagen giver manden anledning til at kyle alt hvad der minder om grøntsager langt tilbage i køleskabet, og i stedet fokusere al energi på at sætte gebisset i et stykke mørt bøf med bøf på - tilberedt af sin lady selvfølgelig.. så vil selvsamme kvinde sgu (frivilligt!) supplere den spartanske hovedret med en dessert så udsøgt og eftersøgt(!), at denne 'mærkedag' for manden nok snarere må sammenlignes med juleaften! HO HO HO.. JEG ER FAN! Og samtidig et kvaj! For hvilken fyr med respekt for sig selv, sin mave og ham kammeraten mod syd holder sig ikke ajourført med en så essentiel begivenhed som denne, og (i rigelig god tid) får sat et STORT FEDT KRYDS i kalenderen evt. suppleret med en daglig reminder på smart-phonen? 

WELL..

Intet er så slemt at det ikke er godt for noget.. for er der noget jeg efterhånden må sande gennem "hårdtprøvet" erfaring, så er det, at intet i livet (læs: forholdet) er gratis - og jeg var vist ikke helt så skarp til at skyde med roser og summerbird chokolade i retning mod min kæreste den hjertelige dag i februar. SÅ... i mit stille sind må jeg sgu nok indse, at lørdagen nok allerhøjst var endt med ét stykke billig bacon og en tør håndtrold - og så havde min lady vist også været i det gavmilde hjørne ;-)                       

Party i Provinsen

Mateo inviterede med sprøde toner op til dans som gæste-DJ på en kølig lørdag, da familien Guldblomme traskede ud af hoveddøren og 5 meter mod højre for at tage del i en fornem Double-Up på fødselsdagsparty hos naboerne: 5+2 små år skulle fejres i stor stil med hygge til den helt store guldmedalje.. Hytten var indtaget af børn og brunch i rigelige mængder, og fundamentet for en fest uden sidestykke blev lagt, da tøsebanden bestående af Johanna, Linea og Rebecca (trip-trap-træsko på hhv. 8, 6 og nu 5 fine år) i mere eller mindre samklang kørte en solid, omend lettere spontan komponeret cover-version af Ofelia (Hvis du ikke kender hende, så' du doomed) i hus til fanskarens store begejstring - STORT 5-TAL! Underholdning skal der til enhver party, og entertainer-genet blandt prinsesserne er helt i top og absolut prisværdigt, når jeg selv dårligt kan forestille mig at nynne titel-sagen fra 'Dora the Explorer' med blot Gaia som publikum - årsagen skal dog her nok snarere findes i, at madammen ganske forståeligt ynder at klappe mig en klandrende kagemand på siden af hovedet pga. min udprægede tonedøvhed.. Av av.. SÅ KLAP DOG KAJ', PAPA...

Mateo var helt med på at lade papa lege dukkefører, så vi klappede (jeps, ude af takt) med store armbevægelser med på den afsluttende finale. Purken er ikke selv helt fortrolig med rampelyset og den opmærksomhed der deraf følger, hvorfor der ikke i den omgang kom noget storstilet show på tapettet fra hans front.. først bagefter - da publikums opmærksomhed blev henkastet til lagkage og læskende sukkerdrik indtog han i al ydmyg stilfærdighed tjansen som pladevender, trykkede en tangent eller to i bund og sørgede for en laber baggrundsmusik og den helt rette kagestemning. Jeg spiste sgu med en ekstra tilfredshed! Ganske tjekket, hvis du spørger mig, og en perfekt afrunding på et par hygsomme timer i godt, farverigt selskab..!         



               

SMÆK TIL PAPA...

Skæbnen ville, at Gaia igår IGEN IGEN IGEN skulle bringes feberramt hjem fra vuggeren, hvilket efter en overkommelig nat uden de store kvaler har resulteret i en hygge-hjemmedag med papa.. Sådan liii' for at få tandhjulene ordentlig igang igen og eventuelle tilbagefald udelukket.. REN RÅHYGGE MED PAPA VOL. 1 MILLION.. 
Jep, vi har prøvet det før. Og Gaia elsker at have gammelsmølf's udelte opmærksomhed i et par gode timer. Ham papa.. han nyder det skam også.. men hold da helt ferie, hvor skal man stå model til meget! Narrestreger, prinsesseprutter, gøglerier på højeste plan, U Name It.. Jeg ku' snildt skrive en halv roman om de prøvelser en papa (selv en efterhånden garvet én af slagsen) udsættes for blot i løbet af en formiddag - fordi det er ikke så lidt endda.. Men lad mig for en kort bemærkning bringe et konkret eksempel på banen fra morgenstunden. JO ALTSÅ.. 

Én af Gaia's yndlingsdiscipliner må siges at være at savle. Et øjebliks fravær af savlesmæk indebærer en sjaskvåd trøjekant, og årsagen skal nok findes i, at hun i bogstaveligste forstand snakker som et vandfald. Hun ævler og savler på livet løs, hvorfor hun så godt som altid gerne bærer dette lille stykke stof som en anden tro følgesvend.. Lidt ekstra vask af savlesmække i bytte for en mulighed for dialog med lillepigen snarere end monolog, synes jeg umiddelbart er en sweet deal (OK - det er så heller ikke mig, der vasker herhjemme hoho). 
Nææh, dér hvor filmen knækker, er når hun hårdnakket insisterer på, at jeg, hendes sagesløse papa OGSÅ skal have smæk på.. 
NUVEL! Man siger ikke lillepigen imod (så vanker der), så jeg takker pænt for det modtagne klæde, svinger det let (knap så elegant) om halsen, knapper lukkemekanismen i og mærker langsomt hvordan al blodtilførsel til hovedet sættes på standby, og øjnene så småt gør klar til at poppe i retning af Langbortistan.. De næste fem minutter står den på teselskab med Gaia og hendes baby-dukke (alle iført smæk), som rammen om et selvpineri jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har udsat mig selv for. Gaia indser omsider smækken er en anelse for 'piget' til mig, indvilger i at lade mig kyle den tværs gennem stuen (WEEEE), for så at stikke mig en af Mateo's gamle blå smække str. mini-mini (AK & VE).. Betænksom tanke. "På-å-å-å-å-å" lyder det. Jeg var tæt på at løbe skrigende bort, men hvad gør man ikke for ens lille skat, når begejstringen for legen så tydeligt kan aflæses i det varme smil og de fængslende øjne.. ØV!  

WELL.. Jeg sidder her stadig. Jeg overlevede formiddagen og resten af dagens prøvelser. Vi delte ovenikøbet en isvaffel efter 4 timers gåtur i det blå (snak li' om sød papa)! 
Overlevelsesinstinktet.. antager nye højder, når alarmklokkerne ringer ind til time. Dog skal ingen beskylde mig for ikke at møde mit barn i øjenhøjde.. med eller uden øjne ;-)

VÆRSGO'. Så er der dømt smæk til papa..

GIIIIIIISP....

                 

Drengesmæk til papa - AK & VE..

Mormor fylder år!

Kvindernes Internationale Kampdag har idag kunnet fejre sin 105-årige eksistens, og alt imens store dele af verden samles om at fejre og støtte kvindernes viljestyrke og ret til ligestilling, har vi her i Vibs haft rettet fokus ind på at fejre én særlig kvinde: Ungernes mormor er fyldt år, hvilket har givet anledning til en hygsom eftermiddag i familiens skød! 25 eller 54, potato potato, mormor holder sig fantastisk, og børnebørnenes (eksemplariske) opførsel over hele 5 timer har så vidt jeg kunne vurdere hverken givet grobund til grå totter i hovedbunden eller andre tegn på tidlig alderdom hos mormor og det øvrige selskab.. 

At være småbørnsforældre til ikke blot ét, men to børn, kombineret med et længerevarende visit udenfor hjemmets trygge rammer kan immervæk være en sprængfarlig cocktail, hvis ikke det forberedende benarbejde sidder lige i skabet. Her snakker jeg selvfølgelig om den famøse eftermiddagslur, som på en dårlig dag kan betyde forskellen mellem party i paradis eller ragnarok.. Med en invitation til kl. 1330 i Tjele, og en lille prinsesse som stadig ynder at tage et smut til drømmeland efter sin formiddags-klapsammen, lå det i kortene, at et lille hvil skulle sikre husfred samt højt humør til en storstilet fejring af mormor. Planen slog fejl - Gaia lukkede lige præcis et halvt øje i løbet af en hel times tid inden afgang.. ØV BØV.. Dog var der stadig et lille håb forude med en kørselstid på knap 20 min. til destinationen. Dette tidsrum blev udnyttet.. af storebror. Gaia derimod havde indstillet sigtekornet på fest og ballade, så i bund og grund kunne vi blot holde vejret og krydse fingre for, at den tikkende bombe ikke ville blive udløst som dagen skred frem..

Velsmagende blinis (reelt set mikro-pandekager), rigelige mængder juice og en lille skål guffeliguf senere, kunne vi række armene i vejret og konstatere, at begge unger har klaret dagen til UG og på ny bekræftet os i, at tilværelsen som mama & papa slår alt andet jordisk herligheds-habengut med længder! Ungerne har minsandten været selskabelige, og selvom der umiddelbart kunne syntes at være knap så meget styr på lortet som lort på styret, så kan det sagtens ende i andet end kagemand.. fordi.. BØRN ER UFORUDSIGELIGE :)  

På hjemturen blev der forståeligt nok snorket i takt af minifolket til den helt store guldmedalje, og lur mig om ikke jeg selv ser frem til gensyn med indersiden af mine øjenlåg lige om 3.. 2.. 1..

GODNAT OG SOV GODT ;)  

Power nap for nybegyndere..

                        

Feberramt Fredag

Fredag var dagen jeg i en længere periode havde gruet for. Hvorfor? Såre simpelt: Tandlægebesøg. Tidligere tiders tjek af gebisset skulle udmøntes i boringen af to huller.. DOH! "Lykkeligvis" blev jeg til morgen reddet på stregen af en feberramt mademoiselle i Gaia, hvis syge gemyt insisterede på at tage tidligt hul på weekenden med papa ved sin side. ALT FOR MIN LILLE FRØKEN - tandlægebesøg blev udskudt (allerhelst på ubestemt tid, MEEEN den går nok ikke), skolearbejdet sat på standby, og tegnefilm og saftevand sat frem til en gedigen omgang helbredende hyggestund! Gaia er slem til at blive offer for et skud feber, men som dagen med små skridt skred frem ad, aftog den dumme feber til fordel for en humørfyldt dansefeber.. smilet kom frem og panodil-miksturen kylet fluks tilbage i medicinskabet! 

Der findes meget lidt, som er så givende som den glæde det er at opleve sit barn komme ved hægterne igen - og den taknemmelighed, der åbenlyst stråler ud af øjnene på sådan en lilleskid, når det mærker tilstedeværelsen af sine forældre.. nåh ja.. og når man så samtidig leger kommandør-sergent med sin helt egen stik-i-rend-dreng (korrekt: det er mig) på dagen, tja så er det vel heller ikke helt så tosset endda med en sygedag engang imellem..

Feberramt lilleskid midt i et Dora-marathon ;)

            

Mandag med Moster

Mandag..

Weekenden, hvor tiden sættes på standby (altså hvis man var et normalt menneske uden børn) kysses farvel i håbet om snarligt gensyn, og det kan bare ikke gå hurtigt nok med at ramme fredag... mandag ER i sandhed et monster - og denne opfattelse gør sig ikke i mindre grad gældende, når man er en gæv lille gut på snart 4 år. 

DERFOR.. valgte Mateo, at der stod forlænget weekend på menuen, og havde til dette formål allieret sig med sin søde og helt-igennem-skudt-i-knægten-moster Lykke til et styk chiller-monday.. 

Afkobling, hygge og møgforkælelse dækker bedømt ud fra den tilsendte fotodokumentation vist passende dagens gang, og jeg må indrømme, at jeg gerne havde nøjes med at være en flue på væggen, hvis det kunne bringe mig tættere på min smilende brilletrold og mosters kærlighedskaffe!

JOE, JUICE & RÅHYGGE på en højhellig mandag..

50/50

Dagens helt i skysovs var i fredags banditternes Mormor, som tog barnepige-tjansen en HEL aften, så Matilde og jeg ku' tage hinanden i hånden til en omgang mad ude med efterfølgende bif-stund.. Et labert afbræk i en rutinepræget hverdag og særdeles tiltrængt! En anelse mere kontroversielt var det dog (for mit vedkommende), at Matilde havde fået den fikse idé, at hun for anden gang på en uge skulle savle over en vis mr. Grey - denne gang i selskab med undertegnede. Desserten stod nemlig på '50 Shades'.. Hmm... Da hun tidligere på ugen havde luftet tanken, må jeg sgu indrømme der fløj et ocean af tanker gennem mit lille hoved.. Altså.. Ikke fordi jeg ikke kunne forestille mig at sætte pris på to timers husmor-porno på storskærm med hånden begravet i popcorn-bøtten, næ nej.. Snarere fordi det lå mellem linjerne, at jeg nu skulle tage ved lære af Grey og sørge for at tage gode noter til to timers introduktion i mandlig dominans i the master bedroom.. THIS IS HOW YOU DO IT.. På den ene side FEDT!, på den anden side efterladende mig med et stort selvreflekterende spørgsmålstegn, da det jo åbenlyst indirekte tvinger mig til at anskue mig selv, ikke som far til vores unger eller som kæreste, men som LOVER. Dangerous business! Fordi.. om man vil vedkende sig det eller ej, så er den intime del af parforholdet's værste fjende vel rutinen.. forudsigeligheden.. og dér må jeg sige, at lige netop på det punkt trak den kære Grey sgu et par gevaldige kaniner op af hatten! HMM..  

Efter to timer i selskab med en hel sal med hunkøn i alle aldre samt 5-10 tvangsmedbragte (må man formode) mandlige skikkelser, må følgende lektie konkluderes:

1) Næste gang jeg er i Silvan bør det overvejes at investere i et par meter kabelbinder samt gaffa-tape. Man ved aldrig hvornår man lige står og mangler det..  

2) 'Legerum' har pludselig fået en hel anderledes, interessant betydning - og jeg fornemmer inden længe, at ungerne skal til at dele værelse igen ;)   

3) Crossfit-daten med FitnessDK mañana SKAL overholdes - må generelt bare se at gøre alvor af at komme i bedre form (læs: få den skide six-pack). 

4) Sidst - men ikke mindst - må den ultimative konklusion være, at selv om man er hårdtarbejdende forældre til tempofyldt småkravl, hvor overskuddet er noget man ihærdigt prøver at lokke ud fra sit skjul, så er det nok en god idé at komme forudsigeligheden til livs, turde forny sig og tage udfordringen op.. Om det inkluderer et dobbelt halvstik må tiden vise.. kender jeg mig selv ret, kræver det nok en hjælpende hånd (host host) eller to fra Matilde. HJÆLP.. 

PS. 5) Kunne forestille mig, det nok hjælper på selvtilliden at være milliardær, så det bør nok prøves på et tidspunkt..

MY WOMAN