SMÆK TIL PAPA...

Skæbnen ville, at Gaia igår IGEN IGEN IGEN skulle bringes feberramt hjem fra vuggeren, hvilket efter en overkommelig nat uden de store kvaler har resulteret i en hygge-hjemmedag med papa.. Sådan liii' for at få tandhjulene ordentlig igang igen og eventuelle tilbagefald udelukket.. REN RÅHYGGE MED PAPA VOL. 1 MILLION.. 
Jep, vi har prøvet det før. Og Gaia elsker at have gammelsmølf's udelte opmærksomhed i et par gode timer. Ham papa.. han nyder det skam også.. men hold da helt ferie, hvor skal man stå model til meget! Narrestreger, prinsesseprutter, gøglerier på højeste plan, U Name It.. Jeg ku' snildt skrive en halv roman om de prøvelser en papa (selv en efterhånden garvet én af slagsen) udsættes for blot i løbet af en formiddag - fordi det er ikke så lidt endda.. Men lad mig for en kort bemærkning bringe et konkret eksempel på banen fra morgenstunden. JO ALTSÅ.. 

Én af Gaia's yndlingsdiscipliner må siges at være at savle. Et øjebliks fravær af savlesmæk indebærer en sjaskvåd trøjekant, og årsagen skal nok findes i, at hun i bogstaveligste forstand snakker som et vandfald. Hun ævler og savler på livet løs, hvorfor hun så godt som altid gerne bærer dette lille stykke stof som en anden tro følgesvend.. Lidt ekstra vask af savlesmække i bytte for en mulighed for dialog med lillepigen snarere end monolog, synes jeg umiddelbart er en sweet deal (OK - det er så heller ikke mig, der vasker herhjemme hoho). 
Nææh, dér hvor filmen knækker, er når hun hårdnakket insisterer på, at jeg, hendes sagesløse papa OGSÅ skal have smæk på.. 
NUVEL! Man siger ikke lillepigen imod (så vanker der), så jeg takker pænt for det modtagne klæde, svinger det let (knap så elegant) om halsen, knapper lukkemekanismen i og mærker langsomt hvordan al blodtilførsel til hovedet sættes på standby, og øjnene så småt gør klar til at poppe i retning af Langbortistan.. De næste fem minutter står den på teselskab med Gaia og hendes baby-dukke (alle iført smæk), som rammen om et selvpineri jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har udsat mig selv for. Gaia indser omsider smækken er en anelse for 'piget' til mig, indvilger i at lade mig kyle den tværs gennem stuen (WEEEE), for så at stikke mig en af Mateo's gamle blå smække str. mini-mini (AK & VE).. Betænksom tanke. "På-å-å-å-å-å" lyder det. Jeg var tæt på at løbe skrigende bort, men hvad gør man ikke for ens lille skat, når begejstringen for legen så tydeligt kan aflæses i det varme smil og de fængslende øjne.. ØV!  

WELL.. Jeg sidder her stadig. Jeg overlevede formiddagen og resten af dagens prøvelser. Vi delte ovenikøbet en isvaffel efter 4 timers gåtur i det blå (snak li' om sød papa)! 
Overlevelsesinstinktet.. antager nye højder, når alarmklokkerne ringer ind til time. Dog skal ingen beskylde mig for ikke at møde mit barn i øjenhøjde.. med eller uden øjne ;-)

VÆRSGO'. Så er der dømt smæk til papa..

GIIIIIIISP....

                 

Drengesmæk til papa - AK & VE..