// A.F.E.S. - Dag #03: FORÅR, FEST & FARVER

Babyhud for alle pengene over hele linjen!

Så kom dagen, hvor min bette purk er fyldt fire frække år! Den 24. marts 2011 kl. 8.33 på en solrig forårsmorgen klukkede den sødeste, nutski, lille fugleunge halli-hallo til den favre verden og gjorde Matilde og jeg til to stolte, nybagte forældre. Dybt forelskede i vores lille Mateo, i hinanden og i det sindssygt spændende og på samme tid skræmmende kapitel i vores liv som vi nu kunne tage hul på.. Er du gal éns verden undergår en kæmpemæssig forandring, når tilværelsen som egoistisk globetrotter udskiftes med mærkbart anderledes kulisser fokuseret omkring en lille (i bund og grund) spøjst proportioneret skabning, uopdragent og (endnu mere) ego-centreret, påkaldende sig absolut opmærksomhed 24/7 dag ud dag ind no matter what.. PUHA - sikke en omvæltning! Jeg vil vove at påstå man først har mærket følelsen af ubetinget kærlighed til et andet væsen, når man frivilligt vælger at skifte overskidte bleer (i gamle dage anvendtes stofbleer = ubetinget kærlighed af dimensioner!), lader sig overdynge af gylp fra top til tå og tilsidesætter sin egen hårdt tiltrængte nattesøvn for 10. gang på en halv nat.. Wauw, vi forældre må I sandhed have haft en latent, masochistisk trang til fornyelse i hverdagen..! ENJOY.. Fornyelsen rammer sgu hårdt.. den er overvældende.. med ét er verden forvandlet til en potentiel dræbermaskine, og BANG!, før man ved af det er der dømt rutine på programmet: THE TRUE SERIAL KILLER! I hvert fald hvis man skal tro statistikkerne... Her fire år efter, og hvor Mateo halvvejs i forløbet er blevet storebror til drillepinden Gaia, ville det være en fed løgn lige op i mit eget face ikke at indrømme, at jovist er hverdagen med dets praktisk anlagte indhold blevet rutinepræget - og et regnestykke som altid helst skal gå op, medmindre alle skal rive hovedet af alle, og mudderkastningen indledes.. så et eller andet sted er rutinen en f*#/&%g! bitch.. lidt ligesom kærligheden.. man elsker den og man hader den på én og samme tid. Men den er sgu nødvendig for at holde styr på de overordnede rammer, når man er børnefamilie.. særligt i de her dage, hvor Matilde har pakket bylten og er draget mod Belgien. Jeg indrømmer gerne højlydt og uden slinger i valsen, at den ligefrem til tider er min redningsmand! Nå ja, og så ham den trofaste brormand, som står klar parat med assistance når som helst hvor som helst.. laber livline, når nu min foretrukne mæsker sig i vafler og leffe..

WELL - til sagens kerne!

Mateo, den skidelækre unge, har selvsagt skullet fejres på livet løs! Så hvad trækker man op af hatten, når det ringer ind til fest og farver i børnehaven? HINDBÆRSNITTER DA! Ophavsmanden til den fikse idé var selvfølgelig sliktrolden selv, som ikke var bleg for at bruge en halv time inden sengetid igår på at demonstrere kunsten at få dej på fingrene overfor sin papa, efterfulgt af en lettere freestyle doseringsteknik af hindbærmøg samt glasur fuldende skabelsen af hans allerførste hindbærsnitte ever .. elegant hvis du spørger mig, og meget mulig en optagelse til Masterchef Junior værdig! Selv fik jeg færdiggjort de restende 20 af slagsen efter bandittens sengetid på god, effektiv samlebåndsmanér og overvejer stærkt at løbe med titlen i Den Store Bagedyst indenfor et par sæsoner.. Hvor der er vanilje er der vej ;)

Snitterne var en kæmpe succes i BH (det lignede immervæk at bagepladen var slikket ren!), og vi havde ikke været for sene til at sørge for at kreere en god håndfuld ekstra til eftermiddagshyggen idag. Der blev gnasket og gumlet højlydt fra fire små unger, og i den anden ende konsumeret sparsomt med ristaffel, da det ringede ind til aftensmad. I hvert fald hvis man hedder Mateo.. kompromiset lød på et par 'kyllingehapsere' som minimum, og så kunne der vist godt accepteres at snige sig en lille isbåd ind til dessert.. Overbærende papa, men KUN fordi det er den ene gang om året, hvor man godt må! Med isbådens kæntring i Mateo´s svælg blev der vist også sat et solidt punktum for en dag fyldt med søde sager (på det ikke-nævnte morgenbord var der overstrøget med chokolade-knapper for alle pengene - et hit siger jeg bare!) og skønne gaver. Hvor er der dog meget at være taknemlig for, både når man er en nu 4-årig stor dreng, og ikke mindst som gammelsmølf og far til ikke blot én, men to søde skabninger.. 

PSST.. For en god ordens skyld: Dagens sukkerniveau er ikke en regelmæssig strategisk del af den omtalte rutine ;-) 

Hindbærsnitte numero uno!

ALL EYES ON THE GOODIES..