/ GODT OG BLANDET /

14.3.15

Party i Provinsen

























Mateo inviterede med sprøde toner op til dans som gæste-DJ på en kølig lørdag, da familien Guldblomme traskede ud af hoveddøren og 5 meter mod højre for at tage del i en fornem Double-Up på fødselsdagsparty hos naboerne: 5+2 små år skulle fejres i stor stil med hygge til den helt store guldmedalje.. Hytten var indtaget af børn og brunch i rigelige mængder, og fundamentet for en fest uden sidestykke blev lagt, da tøsebanden bestående af Johanna, Linea og Rebecca (trip-trap-træsko på hhv. 8, 6 og nu 5 fine år) i mere eller mindre samklang kørte en solid, omend lettere spontan komponeret cover-version af Ofelia (Hvis du ikke kender hende, så' du doomed) i hus til fanskarens store begejstring - STORT 5-TAL! Underholdning skal der til enhver party, og entertainer-genet blandt prinsesserne er helt i top og absolut prisværdigt, når jeg selv dårligt kan forestille mig at nynne titel-sagen fra 'Dora the Explorer' med blot Gaia som publikum - årsagen skal dog her nok snarere findes i, at madammen ganske forståeligt ynder at klappe mig en klandrende kagemand på siden af hovedet pga. min udprægede tonedøvhed.. Av av.. SÅ KLAP DOG KAJ', PAPA...

Mateo var helt med på at lade papa lege dukkefører, så vi klappede (jeps, ude af takt) med store armbevægelser med på den afsluttende finale. Purken er ikke selv helt fortrolig med rampelyset og den opmærksomhed der deraf følger, hvorfor der ikke i den omgang kom noget storstilet show på tapettet fra hans front.. først bagefter - da publikums opmærksomhed blev henkastet til lagkage og læskende sukkerdrik indtog han i al ydmyg stilfærdighed tjansen som pladevender, trykkede en tangent eller to i bund og sørgede for en laber baggrundsmusik og den helt rette kagestemning. Jeg spiste sgu med en ekstra tilfredshed! Ganske tjekket, hvis du spørger mig, og en perfekt afrunding på et par hygsomme timer i godt, farverigt selskab..!         



               

Ingen kommentarer:

Send en kommentar