ØKOLOGIK FOR BURBØRN!

Så blev det omsider den længeventede dag, hvor øko-køerne glad og lystigt kan springe ud og nyde græsgangene i minimum 6 timer om dagen over et helt sommerhalvår! Vi var blevet tippet og inviteret til at opleve dette syn af Matildes mama - et syn, som efter sigende skulle være helt fantastisk, ja nærmest livsbekræftende, og et syn som for vores vedkommende udspillede sig på Ny Lundgård Ismejeri nær Randers. Et helt hav af store som små mennesker havde valgt at bruge den højhellige søndag på at valfarte til ismejeriet, hvor den foruden kickflippende køer stod på prøvesmagning af diverse mejeriprodukter.. 

Sidst jeg selv befandt mig på en gård var i mine teenage-år, hvor københavner-bysbarnet over et par gode timer på landet skulle lære lidt om landbrugets mekanismer, og baggrunden for de gode råvarer man som forbruger selvfølgeligt stopper i indkøbskurven. Tiden siden da er gået i rappe slag, jeg husker ikke en radisse af dagen, så det var sgu kun på tide at få klappet nogle køer, få lidt møg på skoene og atter få snuset lidt til det "velduftende" liv på landet. Når det er sagt, så var der fra mormors side nok i højere grad tænkt på banditterne for hvem de her små, men indtryksfulde oplevelser, bare er guld værd.. Gaia og Mateo var da også helt med på at få en på opleveren. Køerne var søde, men kæmpemæssige, når man selv blot er to små hobbitter som deres forældre, så opmærksomheden blev relativt hurtigt rettet mod iskøen og ikke mindst det som befandt sig for enden af den.. to styks isvaffel med en solid kombi af vanilje- og chokoladekugler blev sidenhen nydt på gårdspladsen i vældigt solskin, alt imens jeg kunne kigge langt og længe efter den opstillede pølsebods lækre udvalg af overdådige øko-pølser (WHAT A SIGHT..) Dels var køen tætpakket og lang - folk syntes i den grad pølsetrængende(!), dels var vi inviteret til fødselsdagsfrokost for Svend (mormor's kæreste) efter ko-ræset. Og er der noget man har lyst til at gemme appetit til, så er det min kære svigermamas mad! 

Til trods for udsigt til dette syntes Gaia nu alligevel, at hun skulle gøre et forsøg på at rydde prøvesmagningsbordet for ost. Var hun Cirkeline ville Frederik & Ingolf krybe sultne og udmagrede til køjs hver dag.. Den tøs er het pjattet med ost, kun tangeret af mælk. Så mormor købte efterfølgende en dejlig, gul ost og en solid liter mælk til hende, som udover at skabe smil og glæde i lillepigens mave og sind de følgende dage, nok også var et strategisk træk i mission 'der-skal-også-være-ost-og-mælk-til-de-andre-mennesker'. Det ville sgu ikke undre mig, hvis vi har en fremtidig mejerist i hende.. 

WELL.. Tiden oprandt, hvor køerne i et internt kapløb om først at nå ud til alle livretterne på engen, kunne slå sine folder løs efter et vinterhalvår indendøre. Tiltrængt, formoder jeg. Sådan et vue gør det sgu det hele værd.. Du ved; lige at hive de ekstra mønter op af lommen, når valget falder på øko-mælk i supermarkedet. Og meget andet indenfor økologi for den sags skyld.. Må ærligt indrømme jeg ikke studsede så meget over det inden jeg mødte Matilde for små seks år siden - mindes faktisk ikke om jeg reelt havde mit første øko-indkøb til gode på det tidspunkt. Jeg tør ikke helt indrømme det, men.. dengang syntes buræg sgu attraktive. Som fattig studerende handlede det langt hen ad vejen om at kunne få så meget som muligt for så lidt som muligt; kvantitet fremfor kvalitet I guess, der skulle jo være stakater til at tørlægge byen for booze fra torsdag til lørdag. 

Idag kunne jeg sjovt nok ikke drømme om at købe andet end øko-æg.. Det er nok en solid blanding af det faktum, at jeg dengang virkelig gerne ville have fingrene i Matilde (buræg = absolut NO-GO), og så en stigende, moralsk funderet bevidsthed om ens omgivelser, når man er blevet papa. Jeg mener.. vi kender efterhånden nok alle den velkendte sammenligning mellem burhøns og børnehavebørn: de såkaldte "burbørn" (opfindsomheden længe leve).. om høj normering i børnehaven - og det ønsker man sgu hverken for sine børn eller de stakkels, altædende høns. At blive stuvet sammen i massive flokke på et beskedent areal. Jeg får sgu stress ved tanken.. Men tanken er vigtig, der begynder det no matter what. Om det så bare er i forhold til ens forbrug, så har man valget; om at gøre en forskel eller ej. 

Det er f***** up, I know, men.. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig kæmpekøerne som små legebørn, der i al hast uden den mindste frygt for at snuble over løsne snørebånd eller sidekammeratens benspænd, bare buldrede derudaf på livet løs for at nå legepladsens sejeste gynge eller ramme rutsjebanen som den første.. Det er for vildt at tænke på, at det er os som 'de voksne' og os som forbrugerne, der er med til at udpege retningen for vores børns og omgivelsernes fremtid.. Blot en flygtig tanke - som forresten er al for sen at få på dette tidspunkt. Jeg holder her inden jeg snubler.. og kommer til at ligne en filur-is ;)


PS. Resten af dagen gik med sol, hygge og godt humør til en solid fødselsdagsfrokost! 



LIFE IS GOOD.    

Matilde fik sig lidt af en beundrer..