/ GODT OG BLANDET /

16.4.15

STEGT FLÆSK M/ GNAVPOT & PERSILLESOVS

Hendes Majestæt Dronningen runder idag 75 farverige år - og sådan en bedrift skal da fejres..! Og når man som familien Guldblomme befinder sig milevis fra den royale slotsplads uden en reel chance for at vifte med hyldende flag, hvilken mere passende salut kan da forestilles end at indtage DK's nykronede nationalspise: STEGT FLÆSK M/ KARTOWLER & [en ornli' møgfuld] PERSILLESMOVS! 

HMM.. Jeg må sgu krybe til korset.. aftenens menu er nok mere et tilfældigt produkt af, at vi har udskudt madlavningen siden i tirsdags, hvor den stod på smørrebrød, og dernæst hjemmelavet pizza hos vores søde naboer igår. Faktisk er vi ikke de største royalister i det lille hjem, så min egen tilsigtede fejring af vores dronning begrænser sig vel til et styk næste-kærlig lykønskningstanke på vej hjem fra skole, da jeg med ét blev overmandet af fire flotte og yderst flagrende flagstænger ved banegårdsarealet. 
Rent faktisk er det en ganske anden madame, som har været i centrum herhjemme på denne blæsefulde, men lune, aprildag. Nemlig kreatøren bag den stegte flæsk - hovedingrediensen i en ret, som snildt kan indtage den øverste plads på podiet hvad angår mine personlige favoritter over spisepræferencer. MUMS, det er godt..! Jeg kender ingen spise, der som den kan få mit mundtøj til at løbe i vand og kreere fatamorgana på stribe blot ved tanken om at befinde sig face to face med en velvoksen tallerkenfuld flæsk. For h****** da, jeg tørrer pt savl af tastaturet! 

Af samme årsag var der lagt op til trommehvirvel og en begejstring uden lige i ventetiden op til servering, da husets kvindelige islæt egenhændigt satte sig for at kokkere for to dinosaur-films-kiggende, sultne mandfolk (Mateo & mig), samt et styk badenymfe i Gaia, som selvklart skulle have en passende portion udelt opmærksomhed på badeværelset.. fra Matilde. 

40 minutter og 225 grader senere stod den på flæsk: Version Stenhård og næsten forkullet. 

ENHVER MANDS SKRÆK! "Ak & ve" er IKKE dækkende! Ramaskrig og skuffelse uden lige var på nippet til at give genlyd i hele hytten.. nuvel, man ville være et skarn ikke at sætte pris på et godhjertet initiativ, så der blev ikke kastet med tallerkener - dog påpeget, at kødet vistnok skulle have set, smagt og følt bare en anelse anderledes.. SKUMLE SKUMLE. Klichéen lever i bedste velgående: 

Papa er ikke sur, papa er skuffet.. 

Men papa ved i bund og grund også, at han bare kan vende snuden fra filmkiggeriet og blive lidt bedre til at hjælpe blæksprutten med at jonglere mellem de 1001 husholdningsopgaver, som hun formår at udføre til UG på én og samme tid - fx. ved at lette røven fra sofaen og høre svinet om det kan klare varmen..

Jeg havde sgu lidt følelsen af at sidde som en forkælet teenager, tage for givet og forvente det hele kom serverende på slaget spisetid med lovprisninger og tilfredshedsmine en mas fra min side til følge. Set i bakspejlet burde jeg i sådanne tilfælde blive bedre til at holde mig i skindet og levere et lille, kærligt pokerface - du ved, ét som signalerer en vis form for taknemmelighed over bare det at få mad (lavet med kærlighed!) på bordet, at hun har mod på at lave en ret som i de flestes øjne er REGULÆR MANDEÆDE - og om ikke andet for, at hun i det hele taget er så meget tilstede i dette hjem som hun er.. for det er sgu ingen selvfølge. HUSK DET NU, A!
    
Når det er sagt, så var det jo faktisk nogle veltilberedte kartofler og en persillesovs, som man bedømt på konsistens og smag havde lyst til at afgå ved druknedøden i - WHAT A GLORY! Denne skæbne tilfaldt i stedet flæsket, som dyppet i rigelig mængde sovs spøjst nok tilnærmede sig en spiselig karakter. Forkullet eller ej, det er jo flæsk! 

I skrivende stund rumler min mave en lille smule og minder mig faktisk om det faktum, at stegt flæsk altid bør indtages med adgang til en ubegrænset (ad libitum) mængde - og sandt at sige, så var det ikke verdens største pakke flæsk vi havde fået købt ind. Så hvem ved om husfreden i højere grad var gået fløjten, hvis flæsket var endt lykkeligt tilberedt, og jeg midt i 'non-stop-nedkørings-ræset' havde langet ud efter en ekstra portion velsmagende, saftig flæsk og i stedet grebet en håndfuld luft..?! JEPS, den holder jeg på og tager hermed den positive nathue på: intet er nemlig så galt, at det ikke er godt for noget..
  

PS. Man siger forresten, at vejen til en mands hjerte går gennem maven.. Men selv hvis den sku' stå på forbrændt flæsk resten af mine dage, så kan jeg med den ene hånd på hjertet (og den anden på min knurrende mave;) sige, at jeg altid vil elske min woman - som altså i 99 ud af 100 gange laver formidabel mad. Spørgsmålet er om hun kan bære over med en gammel gnavpot og hans ikke-altid-lige-gennemtænkte reaktioner. I'LL CROSS MY FINGERS..


Til trods for flæskens noget kulørte tilstand var den
ikke mindre sjov at have med ved middagsbordet..! 
       
                 

      

Ingen kommentarer:

Send en kommentar