Ømt Gebis!

Kan.. ikke.. mærke.. min.. mund.. 

Karius & Baktus er netop uddrevet fra papa's gebis!

For et par timer siden hjemvendte jeg fra et halvanden times langt visit hos tandlægen med følelsen af et træt og brugt kæbeparti til følge. Et møde, udskudt to gange tidligere, nu realiseret i kreationen af to plasticbeklædte kindtænder.. I bund og grund er jeg vel egentlig temmelig sej til at gå til tandlægen. Min indre fear-factor er ikke-eksisterende.. SÅLÆNGE.. jeg får mit drug aka en tiltrængt bedøvelse, når der skal bores huller.. 

Nu får jeg det ganske vist til at lyde som om, at Karius og Baktus jævnligt indlogerer sig i mine bisser - dette er som sådan ikke tilfældet.. men det hænder i ny og næ, og i denne omgang er der lidt flere bisser, som er stået for skud end jeg bryder om. 

Indrømmet. Mine bisser kunne godt være bedre! Jeg gør mit ypperste for at berette Mateo & Gaia om det kæmpe plus det er at kunne holde sine tænder velplejede og skinnende, og dermed holde lømlerne K&B på afstand - og forsøger også selv efter bedste evne.. I særdeleshed Mateo, som jo har et modenhedsmæssigt forspring, er ganske fortrinlig til at udvise den ekstra portion tålmodighed under tandbørstningsakten, som er så skidevigtigt for at nå godt omkring. Gaia har stadig sit første tandlægebesøg til gode, hvorfor det ikke helt virker logisk at referere til tandlægen og de frygtindgydende boremekanismer, mens Mateo har fattet fidusen og taget den til sig. For der er sgu ikke særlig meget sjov ved at blive boret.. 

MEDMINDRE(!) man som jeg gjorde idag, vælger at få et ufrivilligt grineflip, mens man fint og nydeligt ligger på langs i tandlægestolen med gebisset blottet.. 3 minutters non-stop fnisen og grynten! OH YEA.. Jeg blev simpelthen nødt til at snøvle en nærmest undskyldende forklaring ud til tandlægen og tandplejeren. Den antog faktisk nærmere form af et spørgsmål, som nogenlunde gik sådan her: 

"Har I nogensinde haft en patient, som tog en SELFIE, mens vedkommende fik ordnet pløkkerne?"

Scenariet omkring en sådan selfie printede et absurd billede for mit indre, som fik mig til at gå i et humørfyldt selvsving, som først stoppede, da det underligt nok forårsagede en udmattende smerte i min skulder.. imidlertig havde jeg fået stoppet en afstands-gummiting i kæften, så jeg frit kunne grine uden at forstyrre de hårdtarbejdende damers foretagende. Shit det var de sjoveste minutter hos tandlægen ever! Efter at have ligget forstenet som en mumie i næsten halvanden time, var mine hænder næsten følelsesløse, så jeg tog den sgu ikke.. selfien.. damerne var ellers klar på den. Og selvom den kunne have tjent som sublim og lærerig fotodokumentation overfor ungerne under tandbørstningen, så er det nok bedst at undlade skræmmeeksemplerne. Desuden.. så er der ingen bedre logik og incitament for at lade papa børste bisser, end at bytte 2 minutters tandbørstning med en god, velanrettet fredags- OG lørdags-hyggebakke..! Det er vist det man kalder for WIN-WIN..