FULL SLEEVE BABY!

Bevismateriale A & B.

Scrollede tidligere idag mit digitale familiealbum aka instagram igennem for alt det labre spam jeg dagligt kaster ud i cyberspace, og fandt et par uger gamle billeder, som jeg tidligere har haft tiltænkt at smide op på bloggen tilsat lidt farverige ord. Jo altså..  

Mens dagen stadig var ung, og formiddagskaffen blev nydt i klasseværelset på min skole, gjorde jeg mig for en rum tid siden en opdagelse, som sgu efter en lille tænkepause fik mig til at trække på smilebåndet. Faktisk så var det min københavner-buddy, Mikkel, som med et noget forundret blik (som i: ???), pænt gjorde mig opmærksom på en længere tusch-streg på mit skjorteærme. Et kort øjeblik havde han vist glemt, at jeg har to krudtugler på min forsørgerliste, og jeg var da efter påpegelsen selv hurtig til at identificere det grønne islæt som en narre-streg  af slagsen. En snap allround skjorte-visitering senere stod det klart, at bønnen havde et solidt følgeskab af 1,2,3 andre streger. Umiddelbar reaktion: FUCK.. Jeg køber aldrig tøj, så min eksisterende garderobe må efter planen gerne holde sig pæn og præsentabel de næste 100 år. Med et mindre kuld, farveladeglade unger er oddsene for dette dog nok ikke de bedste..         

Well, videre i teksten. Alt imens havde jeg til kaffen lusket en noget ukreativ rugbrødsmad op af tasken: FIGENPÅLÆGSMADEN. 

En legendarisk, gammel kending, som havde sneget sig ombord i madkassen, præcis som den gjorde det dengang jeg selv blot havde taget hul på livets spæde start. Med et snuptag blev der i en harmonisk samklang af grønt og brunt sat en endnu FEDERE streg under morgenens spontane reflektionsmoment: Nemlig det faktum, at jeg er far.. at selvom vi forældre anno 2015 er så priviligerede at kunne kyle småkravlet i daginstitution en hel, lang dag, og bare fokusere al vores energi på alt andet end lortebleer og leg, så er der sgu 100 ting i, på og omkring én no matter hvor man befinder sig, som konstant minder én om den virkelighed man har anbragt sig selv i (Ude af syne ude af sind, min bare røv!). Den virkelighed som indebærer, at man ikke længere kan have noget i fred og nødvendigvis må tage et udpræget hensyn til familiens mindste. Børnenes behov først, og så må papa tage til takke med resterne.. DVS. figenpålæg i stedet for et par delikate skiver roastbeef druknet i remoulade, toppet med sprøde, ristede løg!     

Konklusion? Man kan ikke andet end elske det.. Jeg har faktisk for år tilbage prøvet at indføre farven grøn i min noget farveløse garderobe, dog ikke helt med udpræget succes. Med en temmelig synlig opfordring fra de små skulle jeg måske overveje en renæssance for det grønne kluns.. jeg vil gå i tænkebox! Men endnu vigtigere note at få tilføjet inden drømmeland kalder: 

Føj, hvor kan en figenmad dog egentlig smage delicious i al sin tørre enkelhed!               

Mateo & fætter Luca kreerer farverige 'Full Sleeves' og 
gør sig hermed begge til hovedmistænkte banditter!